UA-76103815-1

Jeg savner dig

Her er jeg så, igen!

Jeg er tilbage fordi jeg savner dig! DIG! Jeg savner at have ro omkring mig, at skrive eller fortælle løs om løst og fast. Om det der ligger mig på hjertet og på sinde! 

Jeg kunne fortælle hvordan jeg forsøger at genoptage min svømmetræning fordi mine fødder driller og gør ondt når jeg bruger dem for meget.. Jeg skal tale med en læge om det snart! Synes også det er lige tidligt nok at jeg er begyndt at få vand i benene..  Så meget at det spænder og gør ondt.. Reparations alderen kalder de det godt nok: Tak skæbne! Jeg havde nok på fornemmelsen at det ville gå ned af efter de fyrre.. Men alligevel!

Og jeg har fået styr på min og Hjerter Knægts sommerferie! Vi skal deltage på Langelands festivallen, for første gang! Jeg har ikke været på festival siden jeg var på Midtfyns Festival den sommer jeg fyldte 18. Dizzy Mizz Lizzy spillede på den store scene kl. 24 på selve dagen. Det var et godt år men hold da op hvor er det længe siden! Eller.. 

Faktisk ville det også være oplagt at fortælle at jeg passer Naboens Kat mens naboen er på ferie! Den er lille og sky og man kan aldrig komme i nærheden af den. Modsat mine egne to som tager pænt imod alle på deres vej inklusiv genboens hund! Og jeg har nu lært den lille nervøse hunkat lidt at kende. Hun virker stresset og nervøs men desværre mest på grund af mine kære katte. De jagter hende var hun et bytte så hun dårligt tør gå ud af sin hoveddør.. Jeg må ha fundet en løsning så de ikke kan rende ind og ud af min have på den måde..

Det var dejligt at få luft, en skøn monolog kan også gøre godt!

Hvordan har du det?

 

Tog og tid og andet

Jeg elsker at være så privilegeret at komme i København hver dag.

Når jeg arbejder, cykler jeg først til toget, så tager jeg toget til hovedbanen og så går jeg det sidste stykke. Næsten som sangen med Kaj og Andrea i rejsesangen som jeg har fundet til dig her!

Jeg er så heldig at der kører hele 2 tog i timen fra min lokale tog-station og jeg er oven i købet så privilegeret at jeg kan køre med regional toget hele vejen. Der er næsten altid siddepladser og hvis det er muligt, sætter jeg mig altid i en stille kupé. Der kan jeg læse, besvare beskeder, samle mine tanker og blunde lidt. Til trods turen kun tager 20 minutter!

Når jeg så når ind til Hovedbanegården er det faktisk altid, uanset vejret, dejligt at gå de sidste halvanden kilometer: Se himlen, mærke årstiden, byen der vågner: Mærke sig selv! Og det er næsten endnu bedre om eftermiddagen, efter en lang dag på kontorstolen!

Men det bedste er at kigge på de mange forskellige menneskerer og forestille mig hvilket liv de lever, hvorfor de hænger der: Hvad venter de på? Hvor har de været? Arbejde, ferie, date.. Læser de, har de en uddannelse, hvad drømmer de om?

Og så knuseelsker jeg selve København Hovedbanegårds hovedbygning! Jeg synes den er helt fantastisk med dens udsmykning på vægge og vinduer, glasset i taget og for enderne af bygningen. Alle de gamle lamper og lysekroner: Københavns hovedbanegård er bygningsmæssigt helt ikonisk! I min optik!

At man ikke kan komme for sent til et tog i Danmark, er kun en bonus for en som jeg der altid kommer 1½ minut for sent ud ad døren: Mit tog er i hvert fald altid ca. 5 minutter forsinket og det er jo heldigt når nu der kun kører 2 i timen. Det kan dog blive en udfordring hvis jeg begynder at kalkulere med forsinkelserne om morgnen, men jeg er endnu ikke kommet for sent til mit tog, og ellers kommer der altid en pige og en sporvogn til!

Hey! Jeg ved hvad jeg taler om folkens!

Pas på jer selv

At løbe fra det hele

Roskilde Domkirke Selv det lys vi får fra en grå himmel virker helende for krop og sind

Efter 48 timer er det altopslugende savn ved at aftage: Det var en hård omgang denne gang!

Jeg har løbet en tur, fordi jeg havde fået helt ondt af at slå mig selv i hovedet. Kun i tankerne, men det kan nu godt give dårlige fornemmelser ikke desto mindre. Og hvorfor jeg gjorde det? Jeg har beskrevet gårsdagens sindstilstand og årsagen til samme, her: Jeg have ærlig talt ondt livet.

Som de fleste andre, ved jeg godt at motion, frisk luft og sol eller lys, selv fra en overskyet himmel, virker positivt på et nedtrykt sind. Så lige inden solen begyndte at gå helt ned, tog jeg mig sammen. Det passede i øvrigt så fint med at det begyndte at regne da jeg stod og stragte ud, uden for min hoveddør. Hvor heldig kan man være?!

Det er utroligt hvad en lille, symbolsk løbetur kan gøre! Jeg ved godt at man kan måle sig frem til alle mulige stress nedsættende stoffer som frigives under motion. Men for mit vedkommende tror jeg mest det handler om at den fysiske smerte og følelse af tungsind “overskygges” af den følelse det giver når hjertet pumper ekstra hurtigt for at få ilten ud i blodet og ud i kroppen. Eller hvad det nu er der sker. Det er i hvert fald for mig en fysisk følelse af velvære.

Jeg forventer desværre også at få lidt løbe “tømmermænd” i morgen: Det er seriøst længe siden jeg har løbet og jeg er ikke sikke på at muskler og scener i mine ankler bifaldt min taktik. Men så har vi jo heldigvis altid svømmehallen: Den vender vi snart tilbage til.

Skiftedag igen

Nu har jeg levet med det i de sidste 9½ år! Hvordan kan det stadig ramme mig så hårdt? Men det kan det og det gør det! Heldigvis ikke hver gang, men denne gang! Av!

Vi har hygget, krammet, holdt påske, skældt ud, spist chokolade, været praktiske, været upraktiske og frem for alt været nærværende, i vores egen lille bobbel. Den bobbel der skabes når han og jeg er intenst sammen. Måske det er fordi vi har holdt ferie sammen.. Måske det er fordi han er blevet 12 og tiden med ham er så dyrebar. Selv den tid vi bruger på at stå op, med vores små jappende rutiner. Og kæmpe kram inden jeg som den første iler ud af døren kl. 7:10 for at nå toget og jobbet.

Når jeg kommer hjem til et tomt hjem, og jeg bliver ramt sådan, nytter 1.000 skønne ting på to-do listen ikke noget! Solen kan skinne og jeg kan lægge planer for eftermiddagen hele vejen hjem fra jobbet. Og når jeg så kommer hjem, bliver jeg lammet af ensomheden. For der er ingen at være noget for, der er ingen grund til at lave varm mad. Det er for koldt at løbe og endnu koldere at gå tur. Bøger er pr. definition kedelige i dag og sådan kan jeg blive ved.. De der tilbyder at snakke med mig, ved alle hvad jeg går igennem. Men jeg har ikke lyst til at snakke. Jeg har været det hele igennem så mange gange før.. Gad vide hvordan de små unger der pakker tasken og flytter fra hjem til hjem, har det? Det må være forfærdeligt! Hvor man end er, savner man den anden konstant..

Et hverdagssavn som dette varer for mig vel ca. 24 timer. Så har jeg vænnet mig til følelsen af at være alene.

Mine katte er på dupperne i aften: Den ene ligger til højre for mit tastatur og holder sig tæt på. Den anden vil have mig op ad stolen: Han hyler og skriger og bidder alle hjørner af mine papirer på mit skrivebord.. Hvad skulle jeg dog gøre uden dem…

Jeg skal bruge Prøvekaniner

Jeg har brug for hjælp, din hjælp? Jeg har brug for at træne mine færdigheder!

Jeg har igennem det sidste 1½ år været i gang med at uddanne mig i en terapi- og coach form der kaldes NLP. Ultra kort fortalt bruges NLP til at ændre et uhensigtsmæssig tankemønster til et mere hensigtsmæssig tankemønster. Fremadrettet som bagudrettet.

Min motivation er at arbejde som terapeut når jeg har gjort uddannelsen færdig: Jeg elsker at opleve at mennesker omkring mig får det bedre i deres liv!
Din motivation til at hjælpe mig, kan blandt mange andre være en af nedenstående:

  • Det kan handle om alt fra grundlæggende triste/ negative selvfølelser til dig selv eller til andre personer i dit liv som du ønsker et bedre eller mere afklaret forhold til.
  • Det kan handle om en vane eller et handlemønster, du ønsker at lægge fra dig.
  • Det kan også være at du befinder dig i et dilemma og mangler afklaring: Det kan være en stor lettelse at få disse følelser kortlagt så det bliver lettere at rumme dem.
  • Eller det kan handle om at give slip på en sorg eller en vrede, der har for meget plads i dit liv.
  • Det kan handle om at komme i mål med din drøm: at lægge en plan og med at finde motivationen til at gøre noget nyt: For, hvis det du har gjort tidligere ikke har virket, er det nok tid til at gøre noget andet: Til at lægge en ny plan!
  • Det kan være alt fra drømmen om et vægttab, til at åbne en forretning eller til at komme videre: Der findes faktiske ingen grænser for hvad vi, i virkeligheden, går rundt og drømmer om!

Jeg er pt. i færd med Masterudannelsen, og jeg har haft fingrene i mulden længe nok til at vide at jeg kan gøre en forskel, hvis du vil! Det er krav fra mit uddannelsessted (NLP Skolen i Roskilde) at jeg løbende arbejder med mig selv således at jeg har styr på mig og mit når i du kommer til mig. – Blot til information.

Helt praktisk:

En færdiguddannet coach/ terapeut tager ca.800kr. for en session af 1-1½ time.

Din pris, som kanin, er pt. 300kr. for en time, 400kr. for 1 1/2 time.

Det vil foregå i mit hjem i Hedehusene om aftenen eller i weekenden. Det vil være muligt at finde tid både lige- og ulige uger.

Hvis du er interesseret i at høre mere, eller i at være min prøvekanin, så send mig en PM.

Pas på dig selv

Når du ser et stjerneskud..

En dag i fordybelsens tegn

Alle brikkerne i et puslespil har sin egen plads, ingen er mindre vigtig end en anden. Nogle gange tager det tid at finde den rette plads, nogle gange tager det tid at finde den rette brik.


Fordybelse i mit job i dag -jeg har arbejdet hjemme-. Kun afbrudt af en jysk sælger der spurgte til hvordan vi havde det? Jeg studsede over hans åbning og svarede at jeg jo ikke havde kendt ham så længe?! Han havde en god dag, savnede dog solen og det gav os begge anledning til at se ud af vinduet: Jo, såmænd var solen der! Lige oppe over skyen! Den skal nok komme frem til weekenden!

Efter job tog jeg bilen til min gode ven og mentor. Og om nogen giver han mig lov at fordybe mig! I vores samtaler, i mine tanker og i det der optager os..! Der er plads til det hele: Hvorfor møder vi de samme typer igen og igen, os singler, for eksempel.. Hvorfor er nogle så nysgerrige? Hvad er det der gør at nogle bliver så vrede, at ingen må kunne være i det? Hvad er det der gør, at nogen ikke kan få nok? Nok af det gode, nok af det usunde.. Mens andre allerede har fået nok og ikke kan rumme mere?!

På vejen hjem i bilen prøvede jeg at komme i kontakt med en gammel, helt særlig veninde.. jeg har ikke talt med hende i flere år, men hun er en af dem jeg har et særligt sted til i mit hjerte: Jeg elsker hende ganske ubetinget! Jeg tror bare at vi var mætte af hinanden da kontakten stille og roligt gled ud. Hun svarede ikke, men solen står også op i morgen og det gør hun nok også! Hun var der da jeg havde ondt i livet. Hun ved det nok ikke, men det er i stor udstrækning hendes fortjeneste at jeg står hvor jeg står i dag!

Da jeg kom hjem tog jeg mig endnu engang tid til lidt fordybelse: Jeg bor lidt uden for byen med al dens lys, og tager jeg mig tid er der det flotteste udsyn til stjernerne. Det gjorde jeg i aften. Karlsvognen stod lige over mit hoved og jeg fandt hurtigt 2 satellitter jeg fulgte i omkring to minutter. Og så! Lige over mit hoved, helt tæt op ad Karlsvognen, så jeg det fineste, fine stjerneskud!

Aldrig har jeg set noget så fin og klart. Tæt på og så usigeligt langt væk!

Det skal ikke tales ihjel! Det skal stå som det var, og huske én som jeg på vigtigheden af at stoppe op, og se hvad der foregår omkring os. En stjerne skyder kun én gang, du og jeg har også kun fået ét liv..

Brug det nu fornuftigt, og ikke forsigtigt

Opsummering af 2016 og den gode historie i 2017

“Hvad så.. Er du hvor du hvor du skal være? Eller: Er du, hvor du ønsker at være? Skal noget gøres anderledes?”

Stiller du også dig selv den slags spørgsmål?

Jeg gør, særligt på denne tid af året..

Jeg startede året, næsten som jeg slutter det, nemlig med disse overvejelser, som du kan læse her! For et år siden, var det netop gået op for mig, at jeg selv er ansvarlig for at ændre retning, hvis jeg ikke er tilfreds. Så jeg har gjort. Og jeg har brugt det meste af 2016 på at finde ud af, hvilke stier jeg skal gå ned af. Jeg er slet ikke færdig!

Og det har kostet. Det har kostet erkendelse, tårer og hårdt, hårdt arbejde. Og al mit fokus. Både på NLP skolen hvor jeg har gjort min nlp practitioner færdig og hos min terapeut som løbende holder min udvikling i gang. Da jeg skulle runde det skarpe hjørne da jeg fyldte 40 år.. På min arbejdsplads, hvor jeg pludselig ikke følte at jeg fik indfriet mine værdier og behov, og som konsekvens deraf forlod jeg det da jeg blev tilbudt nogle helt nye udfordringer. Mit nye arbejde er stadig så nyt at det periodisk udmatte mig fuldstændigt, men jeg har fået hvad jeg bad om, og det er jeg uendelig taknemmelig for.

Det spændende ved at stoppe op og se tilbage på et længere forløb er, at man pludselig kan se resultatet af de små ændringer man løbende har foretaget, hvis man har foretaget ændringer.

Selv var jeg generelt ikke rigtig glad og havde ikke været det meget længe da jeg begyndte at tænke over det.Og så måtte der jo gøres noget. Noget andet:

“Hvis det du gør, ikke virker, så gør noget andet” og mangler motivationen, så husk: “Er det muligt i verden, er det muligt for dig.”

Det lyder så banalt.. men, mærker du efter, er det jo rigtigt! Og, foruden alle de synlige ændringer jeg aktivt har foretaget mig gennem året, er der også en masse adfærd og indsigter der ubemærket er kommet snigende, og som samlet kan ses på bundlinjen. Måden jeg oplever mine medmennesker og min verden på, blot for at nævne noget. Evnen til at se mig selv og verden, lidt oppe og udefra. De små ting har fået mindre betydning end tidligere: Det betyder at jeg nu bedre er i stand til at se helheden i stedet for at fokusere på de små detaljer. Og så slog det mig, da jeg sad og gjorde mig tanker om netop dette indlæg, at naboens kat har flyttet sig:

Mit noget udefinerbare mål omkring hvad min elskede Naboenskat skulle give mig, hvordan jeg skulle gribe den an så den kunne vokse og udvikle sig, er endeligt ved at blive defineret. Definitivt: Jeg vil gerne fortælle flere historier! Det er det jeg kan og det jeg elsker. Så med min kunstneriske frihed og mit helt eget verdensbillede, vil jeg igen fortælle historier, flere historier, fra det virkelige liv og fra min indre verden: Små noveller, beretninger og måske endda også lidt digte.

Så 2017! Jeg er klar! Du kan bare komme an. Jeg har både løse og faste planer i ærmet så det kommer ikke til at blive kedeligt!

%d bloggers like this: