UA-76103815-1

Kategori: Familien

Børns værste Mareridt

image

Hvad er det værste et barn kan forestille sig? Hvad er det, der får børn til at vågne midt om natten med følelsen af frygt og angst, nogle gange igen og igen?

Trolde, “de onde”, drager, røvere, bundløse huller.. Listen vil ingen ende tage..

Min dreng (11 år) sover desværre ofte uroligt og gør derfor som (forhåbentlig) rigtig mange andre børn hvad de kan, for at finde ro og tryghed.. Forleden nat kom han ind til mig og insisterede på at sove hos mig. Det har han gjort før så det lagde jeg ikke noget særligt i. Men, til trods at jeg generelt sover meget tungt og sjældent bemærker når den lille fyr lister op i min seng, bemærkede jeg alligevel at han denne gang puttede sig tæt ind til mig da han lagde sig, og det plejer han bestemt ikke at gøre: Det plejer at være nok at han kan høre mit åndedrag..

Jeg fik nærmest i søvne spurgt ham hvad han havde drømt, siden han var så forskrækket og med det svar han gav mig, fik jeg pluselig et helt nyt indblik i hans bekymrede lille verden. Måske fordi jeg endelig har forstået at det er hans model af verden og det er en virkelig bekymring for ham!

Han havde drømt om hvordan der var kommet tyve ind i hans fars hjem, at de havde skudt hans papsøster og ville gøre hans far ondt da han ville forsvare familien. Og ja! Det da være barnets, for ikke at sige menneskets, værste mareridt: At dem man elsker dør, eller kommer noget til. Sikke nogle voldsomme følelser der kommer frem når det ubevidste får lov at slå sig løs i drømmene, det kan være svært at rumme.

Jeg forsøgte at vække mig selv, idet jeg mente at forstå alvoren bag denne drøm og bekymring. Han er for stor til at jeg kan spise ham af med at det aldrig vil ske for os så jeg spurgte ham i stedet, om han vidste hvad der havde sat denne bekymring igang. Det viser sig at en skolekammerat har haft indbrud og det er noget de taler meget om. Og, så slog det mig at vi selv passer hus for en veninde, for netop at undgå ubudne gæster i deres tomme hus.

Så, vi talte lidt om at det er noget der kan ske. Men at ingen tyv er interesseret i at gå ind mens der er nogen hjemme. Og om hvor vigtigt det er at man er klar over hvor meget ens familie og venner betyder for én. Og at man husker at fortælle dem det!

Netop det sidste er en øvelse jeg selv bruger en del energi på: Det gik for nylig op for mig at mine kære forældre er dødlige og da de begge har passeret de 70 år, er jeg stille og roligt begyndt at indstille mig på at det kan begynde at gå ned af bakke, hver øjeblik. Så, pludselig er min overbærenhed blevet større. Jeg vælger mine kampe med dem meget bevidst og jeg øver mig i at sige det højt til dem, som aldrig er blevet sagt højt i mit barndomshjem: At jeg elsker dem! Jeg er ikke i tvivl om at de elsker mig, men det er aldrig blevet sagt højt. Så når de er ude at rejse, eller de ikke lige svarer telefonen når jeg ringer og jeg bliver bange for om der er sket dem noget, kan jeg pludselig blive i tvivl om, hvorvidt de er klar over hvor højt jeg elsker dem..

Husk at vise, og at fortælle dem du elsker, hvor meget de betyder for dig! Den slags kan aldrig siges for ofte!

Køb på eksmandens konto – Er det i orden?

image

Apropos mit indlæg om en måde at rumme sin ex. eller måske bare min måde at rumme min ex. forleden, oplevede jeg i dag på egen krop den vilde effekt det har når man anerkender et andet menneskes frustration. For.. jeg klokkede godt nok i den forleden dag.

Knægten er kommet til penge: Han har sparret op og nu har han endelig råd til en fornuftig smartphone. Vi stod i butikken, egentlig fuldstændigt impulsivt og han kigger kælent på de her telefoner. Telefoner som han faktisk har råd til.

Flink sælger kommer på banen: Vi taler budget og jeg gør det klart at det kun er telefonen vi skal have, ikke noget abonnent: Det har hans far helt styr på og mere ved jeg egentlig ikke om det! Sælger nævner at de har et samarbejde med TDC og hvis drengens nummer er udbudt derfra kan han give et godt nedslag i prisen. Det er sørme denne udbyder, og drengen får julelys i øjnene. Det gør jeg faktisk også: Jeg elsker at spare penge!

Så, han køber sin mobil til den særlige pris, og da sælger kan se abonnementet, kan han se at det tilsyneladende er et gammelt udbudt abonnement, han opdaterer det og giver derved hele drengens fars familie lidt mere data. Alt er godt (omend det undre mig lidt at vi bare kan købe og få kontantrabat på en mand, der tydeligvis ikke er til stede, og som jeg tydeligt giver udtryk for at jeg ikke bor med’s konto)!

Fakturaen udstedes til knægten og vi tager hjem: Knægten er LYKKELIG!

(!) falder fars hammer!

Jeg får en mail lang og vred at jeg bliver helt dårlig da jeg åbner den.

Jeg har jo været medvirkende til at der er ændret i hans personlige abonnement, at han er bundet yderligere et år til denne udbyder og at der er ændret i en særlig god aftale så den gamle pris er steget fra super god til helt almindelig og ikke særlig god.

Han svarer ikke sin telefon da jeg ringer, så mit svar til ham bliver noget i retningen af:

Undskyld! Vi betalte jo telefonen kontant, det nævnte sælgeren på ingen måde og jeg tænkte slet ikke i de baner! Undskyld! Kan godt forstå at du er vred!

Vi skrev efterfølgende sammen om hvorvidt det det kunne være rigtigt at man kan købe på en anden mands konto på den måde, uden at underskrive og uden accept fra kontohaver.

Han accepterede min undskyldning med det samme, det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg erkender at jeg ikke har tænkt, overhovedet?! i denne situation, og at jeg lod mig forføre af en ung sælger. Som så igen gennemførte sit salg med en farlig masse udeladelser. Gad vide om det overhovedet er lovligt?

Men.. Når alt dette er sagt, var der her langt mere end en telefon på spil! Her var tale om et samarbejde mellem to sårede mennesker, som begge har kæmpet for at få det til at køre gnidningsfrit. Jeg vil ikke kunne betale drengens abonnement, eller.. det vil i hvert fald gøre ondt. Og det ville gøre virkelig ondt om det havde været den anden vej: At der var ændret på mine personlige aftaler.

Havde dette været for et år siden, havde jeg promte stillet mig på bagbenene til et modangreb da jeg modtog hans mail. Jeg havde ikke kunne rumme andet, jeg ville nok have følt at han overrumplede mig.. Blandt andet

Men det gjorde jeg ikke. Jeg lagde mig fladt ned på ryggen og undskyldte.. Måske han også ved at der alene var en positiv hensigt bag min handling.

Lige nu, sidder jeg tilbage med en meget stor følelse af taknemmelighed.. Så, den lader jeg stå lidt, mens jeg alligevel undres over, hvordan det overhovedet kan være muligt at handle på en andens konto på den måde..?!

Delebørn og rummelighed forældrene imellem

image

Vi rummer, vi deler vores børn, delebørn, og vi samarbejder for at få lov at give børnene alt det bedste vi har.. I 8 lange år har jeg og drengens far skulle udholde hinanden, til trods vi begge er fuldstændig afklarede med at vi ikke er skabt for hinanden. Vi har begge skulle sluge både kameler og elefanter og drengens far og jeg prøver virkelig at holde den gode tone. Med øvelse bliver det bliver lettere og lettere.

Og så sker det alligevel: Vi ramler hovederne sammen som to gamle stædige geder der begge ved at de er stærkest og at de har ret. Eksemplerne er utallige: Knægten bliver sendt hjem til den anden med for små bukser, glemmer en jakke, glemmer halvdelen at skolebøgerne, er kommet for sent i seng.. Eller et vigtigt sports arrangement bliver arrangeret i den andens uger: Ramaskrig! Eller, når vi prøver at drøfte udfordringer i skolen  ligesom samboende forældre, og det, igen, viser sig at vi bare ser forskelligt på tingene.

Den anden opfattes i øjeblikket egoistisk, provokerende, uden forstand på børn og opdragelse, uden empati eller respekt for dan anden part.

Når det sker, kan det være godt, måske endda den eneste løsning, at løfte blikket og se dén det hele handler om for sig: Barnet der står i midten!

Det er ham, barnet, drengen, det hele handler om! Hans trivsel og vores kærlighed til ham som vi begge ønsker at fylde ham fuldstændigt op med, så han kan blive et kærligt, velfungerende og helt menneske.

Balladen opstår alene fordi vi er to mennesker med hver vores bagage, hver vores værdier og hver vores ressourcer. Vi kan kun give videre hvad vi selv har fået men hvad vi end giver videre, er det altid med en positiv hensigt.

Så, med denne nye erkendelse, at årsagen til galskaben er kærlighed alene og at der er en positiv hensigt bag enhver adfærd, kan jeg meget bedre rumme og respektere andres model af verden. Alt andet lige oplever vi ikke verden som den er, men blot en model af verden.

Og når jeg bedre kan rumme andres model af verden, kan jeg også bedre rumme at vi ikke altid er enige, og bedre bøje af uden at føle at der går noget af mig. Faktisk virker det lige modsat, der går ikke noget af mig: Der kommer noget nyt til mig: En stor overvældende følelse af kærlighed, til mit barn!

Hurra! Den kærlighed jeg ønskede at give ham, fik han alligevel, da jeg viste hans far respekt: Alle vinder!