UA-76103815-1

Kategori: Under huden

Hvis du er i tvivl er du det nok ikke

Alle de tanker jeg har gjort mig om børn.
Med en far, uden en far, hvilken far, tid, økonomi, følelser, nærvær, tid, økonomi..

Det fyldte det hele!
Jeg om-indrettede i mine tanker mit hjem, min søns værelse så der kunne blive plads til til den søskende som (måske) en dag ville komme.
Lagde min økonomi om.
Jeg bekymrede mig for alt det der (måske) en dag ville ske, eller ikke ske.

Jeg følte tiden rende ud
Jeg følte mig gammel, ufuldendt og mislykket

Der er faktisk ikke meget godt at sige om de måneder der blev ædt op af bekymringer og tunge tanker.
Hvis der er, har jeg vist desværre glemt det

Så en dag besluttede jeg at prøve at lade det ligge!
Og se, hvad livet så havde til mig når mit fokus blev flyttet
Så jeg fandt en dejlig flirt
Og drømte smukke og frække drømme om vores fælles fremtid.. Men jeg er ikke sikker på jeg skal fortælle ham om dem.
Han gav mig nok lidt af den kærlighed jeg længtes efter, måske var det det der gjorde, at jeg pludselig standsede op..

Måske min kammerat havde mere ret end jeg har lyst til at indrømme, da han bad mig svare på, hvad det var dette barn skulle tilføje mit liv.
Kærlighed.. og fritagelsen af den skyld jeg føler over at jeg ingen søskende har givet min søn..

Det gør ondt at indrømme
Nu er det skrevet, sort på hvidt

Vi ved jo alle at det skrevne ord vejer tungere end det talte, og end det tænkte.. Eller..

Nu lader jeg det ligge, og så håber jeg at jeg med tiden vil acceptere at mit liv gik i en så stor bue om alle mine drømme og forventninger.
Jeg fik noget andet
Op og nedture, som har gjort mig til den jeg er i dag..

Tror snart jeg skal ud og møde nogle rigtige mennesker og satse på den virkelige verden i stedet for drømmene

Forandring – helt ind i cellerne

Så er jeg tilbage med nyt

Jeg var jo lige så godt i gang!
Mange vinkler, mange kloge ord fra venner og veninder som jeg har følt lyst til at dele det hele med.
Som jeg virkelig har kunne bruge, og tak til Jer for det!

Sidst jeg skrev havde jeg en god ro i maven, dermed ikke sagt at beslutningen var truffet men alt kunne blive anderledes og det blev det.

Jeg ved ikke hvor mange der har prøvet at blive ringet op af sin læge?!
Ikke bare ét, men 2 og 3 ubesvarede opkald lå der fra min læge fredag formiddag da jeg kom tilbage fra morgenmad med afdelingen.
Jeg har prøvet det een gang tidligere, dengang var det alvorligt og min læge tog hånd om mig som om jeg var et barn, hvilket nok også var nødvendigt på det tidspunkt og han undlod klogeligt at fortælle mig præcist hvorfor han var så omsorgsfuld hvilket jeg stadig er ham dybt taknemmelig for!

Jeg mente bestemt jeg havde fået svar fra alle de prøver jeg havde fået taget i forbindelse med de forberedende øvelser inden en mulig  insinimation.
Jeg havde i hvert fald fortalt Stork klinik at alt var godt, der var ingen tvivl i mit sind!

Alle de tanker der kan fare gennem hovedet når en lægesekretær tydeligvis ikke har lyst til at fortælle hvorfor man er blevet ringet op..
Tonen på lægens stemme.
Den langsomme talen: “Er du med mig..?”
Alle de ord der pludselig er fremmede og uforståelige

“Hvad siger du?”
“Hvad betyder det for mig, min fremtid, processen, risicis?”
“Det er vel ikke så alvorligt?! Jeg mener, det er vel bare rutine! ??”

“Hvad er worst case?”
“Hvad er worst case?”
“Hvad er worst case?”
Ikke noget svar.. Det af alle svar runger altid i mine øre længe efter..!

Så jeg har “Atypiske celler”
Jeg har celleforandringer
Jeg er identificeret med virusset
Jeg skal videre i systemet
Jeg skal vaccineres for 3.750kr. (godt jeg snart har fødselsdag!)
Jeg skal sætte mine planer i bero, bare lidt..

Jeg skal se på min søn og vide at jeg er verdens heldigste kvinde og at min søn har en far der elsker ham over alt på jorden
Jeg skal ikke bekymre mig: Jeg bekymrer mig ikke!
Jeg skal acceptere at det er ude af mine hænder: Jeg accepterer!
At jeg er heldig at der bliver taget nånd om det, om mig!

Alle mine tanker om flere børn er sat på hold
Jeg fejler bestemt ikke noget alvorligt men alligevel: Alt er anderledes!
Det der før fyldte så meget, betyder ingenting!
Det jeg før tog for givet, betyder alt!

Syg eller ikke: Det her er sundt
At sætte tingene i perspektiv

Kærlige tanker til alle I der satte jer ned og læste min lille beretning:
Dette er så langt fra den sidste!

Den hårde erkendelse

Jeg har være lidt væk.. Jeg har prøvet at se det hele lidt oppe fra, fra neden, inde fra, ude fra..
Da jeg sidst var på og skrev, var beslutningen faktisk truffet: (jeg ved det: det havde I aldrig gættet)
Jeg havde tid i sidste uge til en journalsamtale på en privat insinimationsklinik.

Jeg tog også imod en gammel vens invitation..
Gik en lang tur med ham, fortalte om alle mine planer, nød hans vinkel på livet som også bare er så anderledes end min..
Resultatet: jeg så måne og stjerner, som i: jeg blev helt forvirret!
Pludselig ønskede jeg brændende at der skulle komme en skøn mand og være en blivende del af mit liv..
Min ven stillede store spørgsmål, jeg ville ønske han ville lade være men han blev ved:
Hvorfor jeg vil ha et barn mere
Om det er for min skyld
Hvem er jeg
Hvor vil jeg hente energi fra til at være på, som man skal være på når man står alene med et barn
Hvad er det jeg mangler i mit liv som jeg forventer et barn skal udfylde
Hvordan vil jeg finde manden i mit liv
Hvordan det vil blive, ikke at have nogen at dele al min kærlighed til mit barn med
At jeg skulle lægge min energi i det barn jeg allerede har

Så jeg gik til samtale på klinikken og talte om overvejelser og aspekter.

Jordemoderen jeg talte med talte om Regnbuefamilier
Om at ingen dør af sult i Danmark
Om at alle klarer det, men at det bliver svært når man nu får alle de mange valg
Om betydningen af netværk

Da jeg kom hjem, krammede jeg min søn og oprettede en profil på Regnbuebarn

Jeg er så forvirret