UA-76103815-1

Kategori: Mis – mis

Når vi får det bedste frem i dem vi holder af

2019 blev året hvor Zumo og Quintus virkelig fik mulighed for at vise sig fra deres bedste og mindst forstyrrende side og derved også vist os hvor forskellige de faktisk er. Men det blev også året for øget sundhed og året hvor de fik mulighed for at gøre sig mere uafhængige og selvstændige.

Vejen til firbenet frihed og selvstændighed går gennem kartelemmen

Lige inden sommerferien blev skudt i gang fik de deres helt egen kattelem med chip-lås.

Jeg valgte at få den sat i en rude, da min hoveddør ikke umiddelbart er til at save i og jeg relativt billigt ville kunne genindsætte en ny rude hvis de ikke ville benytte sig af kattelemmen. Pt glæder jeg mig over den lune vinter for der er ingen tvivl om at det kan mærkes når vinden står lige på. Hvis det bliver et problem må jeg løse det til den tid!

Kattelemmens funktioner

Da jeg selv er lidt af en kontrol freak og desuden pjattet med statistikker, valgte jeg en luksusmodel som ikke bare giver kattene sikkerhed, så vi ikke pludselig får ubudne gæster, men som også giver mig mulighed for at se al deres aktivitet på en app. På den måde kan jeg følge med i hvordan deres dagsrytme er. Jeg får på den måde en notifikation hver gang de går ind og ud, og skulle de vælge at benytte hoveddøren med os andre kan jeg manuelt registrere om de er inde eller ude.

Og selvfølgelig kan jeg også via denne App åbne og låse deres dør hvilket jeg ikke benytter særlig ofte men som kan være vældigt smart: når man som jeg selv i sidste uge sidder på jobbet og pludselig kommer i tanke om at det vil være smart at de begge er hjemme når der om nogle timer er afgang til dyrelægen (mere herom senere) er det en virkelig handy funktion.

Kontrol på godt og ondt – helbred

At jeg har så meget behov for kontrol over mine fritgående og selvstændige katte er også en udmærket anledning til bekymring.

Når jeg ved præcis hvad tid Quintus plejer at gå ud hver dag (og det ved jeg: deres dagsrytme er virkelig meget fast) bliver jeg også bekymret når jeg registrerer at han pludselig ikke bryder sin rytme og f.eks ikke går så meget ud som normalt.

Selvfølgelig er både Quintus og Zumos aktivitetsniveau som så mange andre husdyrs, meget styret af vejr og vind. Men det er også sket at netop det har været anledning til en mere omhyggelig gennemgang af deres lille korpus for sår, eksterne klør osv. Så der er bestemt også mange fordele.

Kattenes personligheder

Zumo på slap line

Efter at vi har fået installeret kattelemmen har det været virkelig skønt at opleve hvordan Zumo er blevet både gladere og mere aktiv. Jeg plejer at omtale ham som lokalområdets ukronede kattekonge fordi det er blevet tydeligt hvordan han patruljerer området og sætter de andre katte på “plads” samtidig med at han formår at vinde langt de fleste naboers hjerter med sin pipende miauen og stangen bue og gnide sig op ad alle der vil snakke, inklusiv naboens bomuldshund Gizmo: Hans aller bedste ven!

Zumo går ud 8-9 gange om dagen og er den i huset der sover længst. Tilsyneladende blot for at gå rundt om blokken og jage uvedkommende væk. Og så alligevel: Efter at han er blevet sin egen døråbner har han tabt sig 700 gram. Han har i skrivende stund den laveste vægt målt i de ca. 5 år han har boet hos os, og vejer nu “kun” 6,2 kg.

Quintus – enspænderen

Quintus er en enspænder. Han er en smuk og lidt specielt udseende kat med en usædvanlig tæt og blød pels som mange naboer og gæster gerne vil i kontakt med.

Men Quintus er ret sky og forsigtig. Selvom eller måske netop fordi han er en del yngre end Zumo er han set med mine øjne en kat der er i god kontakt med sine indre jagtindstingter. Han lader sig ikke lokke af kalden fra fremmede og kan ligge på lur efter egern og fugle i laang tid. Han er den eneste af de to der kommer hjem med sine bytter som spænder mellem alt fra mus, små fugle, solsorte, skader, og et egern. Zumo er kommet hjem med et afgnavet kyllingelår: et bytte er vel i bytte!

Quintus kommer ofte hjem med rifter over hele kroppen. Når han kommer hjem lægger han sig til at sove indtil næste runde. Hans døgnrytme starter omkring kl 4-5 hver dag hvor han tager på første tur.

Quintus er på samlet set ude i længere tid end Zumo men går kun ud 2-3 gange om dagen.

Når jeg starter denne blog med at skrive at vi får det bedste frem i dem vi holder af, er det simpelthen fordi jeg oplever at mine katte er blevet gladere kva deres selvstændighed som de har fået da deres kontrol over egen færden nu er blevet muliggjort. Og det er jo ikke anderledes end med alle andre: Når vi har vores frihed til at vælge, og kan komme og gå som vi har lyst, kan vi slappe af og være i nuet.

Mens hele denne tekst er skrevet på min mobiltelefon, har Quintus ligget på mit skød og småblundet mens Zumo er gået ud og er kommet ind igen flere gange.

Alle er tilfredse

Lukker ikke et øje

Der er intet der virker så beroligende på mig, som mine katte der hviler med det fredfyldte udtryk som kun en kat kan have.

Netop og præcis derfor undrede det mig, at Quintus så så anstrengt ud, da han for en uge siden lå helt tæt med sin roomy Zumo.. Med kun ét øje lukket.

Jeg konstaterede hurtigt at han tilsyneladende var ude af stand til at lukke sit højre øje ved egen kraft. Dyrelægen var enig: Han ser fint, tårekanalen virker, det tredje øjenlåg som katten har virker ugeneret, men Quintus er ude af stand til at blinke, knibe øjenlågene sammen eller på anden måde aktivt beskytte sit øje: ven en simpel test kunne lægen lidt undrende konstatere at kattens nerver omkring øjet er ude af drift : de er lamme.

Quintus er udekat og ynder at leve livet i træer og mellem buske og grene. Han bor med Zumo der både er større, stærkere og ældre end Quintus og der er ofte tilsyneladende små magtkampe mellem de to på martriklen, mens det går en del hårdere for sig mod nabolagets mange katte, uden for martriklen: Både Quintus og Zumo kommer ofte forrevede hjem efter en tur i marken.

En kat der lever livet på den måde, måske med næsen lidt for langt fremme, er ganske dårligt stillet når den pludselig ikke kan blinke!

Dyrelægen gav mig nogle gele øjndråber som jeg skal dryppe hans øje med 2-3 gange dagligt for at sikre at hans øje ikke tørrer for meget ind: Jeg så for mig hvordan jeg igen blev bundet til mit hjem af en baby der ikke kan lades alene i for mange timer. Jeg mærkede presset og den dårlige samvittighed når jeg har aftaler efter job, så bekymringerne stille sig i kø..

Jeg har nu dryppet hans øje i en uge. Det er ikke noget problem : jeg lægger ham på ryggen i mine arme og drypper en enkelt dråbe ned i hans vidt åbne øje. Han gør ingen antræk af ubehag: nerverne omkring øjet er ganske simpelt lammede og bevægelseløse.

I forgårs bemærkede jeg til min store glæde, en vis modstand da han skulle om på ryggen og da dråben var faldet, gned han sig med bagsiden af poten mod øjet og det tredje øjenlåg kom frem.

Dagen efter, igår, bemærkede jeg nogle små muskeltrækninger under øjet da vi gentog øvelsen og i dag tør jeg tro på at han vil komme sig.

Jeg forstår det stadig ikke og må nok leve i uvisheden: Hvad i himlens navn er der sket?

%d bloggers like this: