UA-76103815-1

Kategori: To do To nå

Stress – Når man er i stand til at mærke kroppen

Set i bagspejlet har jeg de sidste 20 år halset af sted for at nå det hele! Og jeg nåede det aldrig: Altid bagefter, altid huskelister og To Do lister, altid dårlig samvittighed! Og det var okay: Dagen havde for få timer, jeg havde for store forventninger, pulsen kom periodisk ned og det var nu engang sådan tingene var! Og langsom tog det til, det var som om der blev færre og færre timer i døgnet..

Jeg blev sygemeldt med stress efter at være brudt sammen på mit arbejde: Kroppen slog fra før jeg fik sagt fra! Hvordan ved man at man har stress? Tro mig: Pludselig mærkes det!

Groft sagt kunne jeg ingenting. Ikke uden at det krævede store mængder energi i hvert fald: Jeg kunne ikke træffe en beslutning, lægge planer, huske simple ting, skrive en vigtig besked, læse, koncentrere mig, løbe eller svømme. Så, jeg blev bedt om at lade være..

“Lad være med at gøre noget der tapper af din energi! Som med din mobil: Der skal  hele tiden være mere energi på den, end du bruger: Hvis det ikke er nok at lade den op om natten, må du også lade den mere op! Især hvis du bruger den meget: enhver aktivitet tager energi.”

Så det gjorde jeg: ingenting! Ud over det, så jeg på fuglene udenfor, tog til havnen og så på skibe, skrev dybe indsigtsfulde tekster på toppen af det lokale bakke-bjerg som kun gav mening i øjeblikket, og som var dybe at jeg faldt i søvn mens jeg skrev dem. Muligvis et tegne på at jeg var udmattet.. Jeg begyndte at fiske, hvilket jeg nød så meget at jeg begyndte at tage min søn med ud. Han nød det muligvis ikke helt så meget.. Jeg tog billeder, købte en hjemmeside som nær aldrig var blevet til noget fordi jeg ikke var i stand til at læse og forstå vejledningen. Og så trak jeg vejret: Langsomt og dybt mens jeg huskede mig selv på hvordan jeg var havnet hvor jeg var!

I dag er jeg i gang igen. Jeg startede forsigtigt op og tillod mig selv at arbejde mere og mere, til jeg fik det sidste velmenende skub af min arbejdsgiver som stadig i dag tager hensyn til mig!

Det er lidt af en erkendelse at indse at man formentlig altid vil være mærket af Stress, efter sådan en omgang.. En tavs påmindelse om de vigtige ting i livet.. Livet selv, og nuet, blot for at nævne nogle..

Pas på dig selv

Om at motionere – og om ikke at gøre det!

Jeg har, nok som de fleste, svært ved at nå alt i en travl hverdag. Særligt det seneste halve år har jeg løbet kapløb med mig selv for at nå det hele. Men med et sygdomsforløb, mit ny udsprungne forhold til min kære Mr. D. kan vi jo kalde ham, og hans to børn og deres hund(!). Og så er der jo min egen søn som ingen må glemme (Gud forbyde det) og og og! Der har bare været mange ting!

Motion! Det var det jeg kom fra: Med alle de ting og hændelser der har krævet min fulde opmærksomhed, og som bestemt så gerne har ville give, har der bare ikke været hverken tid eller energi til at svømme. Det har gået mig på: jeg elsker at svømme og faktisk er det den sport jeg har formået at vedligeholde bedst, ever!

Resultatet af min manglende motion har været.. interessant, sådan, set over et par måneder! Først skete der intet og jeg tænkte ved mig selv at det hele bare kørte. Jeg spiste ellers lige hvad jeg lyste.. En klokke burde nok have ringet da! Så begyndt jeg at tabe mig (det må ha været musklerne der forsvandt der): Det var så her alarmen skulle have sat i gang! Og så: Bum! Kunne jeg mærke hvordan mit tøj begyndte at stramme og siden hvordan vægten begyndte at stige. Nu var det ikke bare noget tøj den var gal med! Næ nej! Det var det hele: bukser, kjoler, bluser og trøjer, det hele! Så jeg forsøgte at spise mig tilbage, for da jeg stadig var syg med stress var jeg ude af stand til at presse mig selv. Da det ikke gik, blev jeg bare ked og trist, og nok også vred på alle dem omkring mig der ikke forstod problemet og bare spiste videre. Mad begyndte at fylde meget, det var pludselig et problem for jeg kunne ikke så meget som åbne en pakke pasta før jeg tog på.

Wauw! Jeg får det til at lyde som om det stod på i flere år og som om jeg tog.. virkelig meget på! Det er ikke tilfældet! Jeg er kun motions svømmer, men har trappet ned på min svømning de seneste 9 måneder, under dække af kærligheden. Jeg har taget 4 kg. på og det er ikke muskler skal jeg hilse fra den nye mave-fold at sige.

Da vi trådte ind i det nye år var jeg ikke til at holde ud! Jeg kunne ikke være i min krop og jeg holdt mig ikke tilbage for at fortælle mine nærmeste det. Derfor er der nu lavet skema som virkelig prøver at følge: Når min dreng skifter fra mig til sin far, (onsdag) kan jeg svømme efter arbejde. det kan jeg også fredag, men lørdag er bedst for så bruger jeg heller ingen penge: Total Win/ Win! Mandag er også en mulighed og så kommer min dreng hjem! Derfor holder jeg igen indtil fredag hvor jeg lige kan nå en hurtig dukkert efter job hvis min dreng tager med kærestens ældste hjem efter skole. Det gør han som regel alene for selskabets skyld så den dårlige samvittighed kan jeg også pakke et andet sted hen. Jubii! Så lever jeg på fredagsturen til onsdag hvor jeg sender knægten hjem til sin far og min turnus kan starte forfra.

Jeg har trænet efter dette skema i 14 dage og mit lille korpus er allerede i gang med at belønne mig: Jeg har genfundet mine mavemuskler! Ja, faktisk også musklerne på overarmene, lårene, læggene og ballerne! Ikke værst! Mandag gav jeg mig max. Da svømmer den lokale tri-klub i banerne ved siden af mig og det er så fantastisk at se at jeg ikke er helt lost, nok især fordi jeg ikke har fået undervisning i over et år. Nå, som sagt: Jeg gav mig MAX! Og da jeg kom hjem var pulsen høj og jeg svedte på den der “Hov! Du har muligvis sat et par ting i gang i maskineriet, tingene skal lige i gang”-måde. Hele natten murede det frygteligt i mine arme og ben:

Det er så skønt at mærke min krop igen!

 

Status 2014 – Fortsæt 2015 fortsætter

Hey!

Det er nytår om 12 timer!

  • Jeg skal nå at støvsuge,
  • vaske gulv,
  • ordne negle,
  • have min kjole tørret (den ligger stadig i blød men jeg tror håber det er en hurtigtørrende en af slagsen)
  • alm. klargøring. bad, make up, diverse hår
  • og måske det kan svare sig at overveje morgenmaden til i morgen, og aftensmaden også.. Hmm..
  • spise
  • skåle
  • kysse med kæresten

Og når de 12 timer er gået og jeg har sat flueben ved disse punkter, så har jeg 12 måneder til at nå alt det andet!

Det Herrens år 2014 har for mig været en blandet landhandel. Hvad angår kærligheden har det været et roligt år og nu føler jeg virkelig at jeg hviler i mig selv og i kærligheden.

Jeg har været sygemeldt fra mit kontorjob med stress og forventes at starte op på fuld tid efter nytår. Spændende hvordan det skal gå: Jeg krydser fingre for mig selv! Men jeg husker på at jeg i det sygdomsforløb er kommet i bedre kontakt med mig selv end jeg har været længe.

Jeg har startet Naboenskat.dk op og føler efterhånden at jeg er ved at have styr på hvad det er jeg vil med denne side.. Måske der endda kommer en læser forbi en dag, man kan jo håbe!

Jeg har fået smagt på hvad det vil sige at være i form og hvad det vil sige at leve sådan.. næsten i en slags sammenbragt familie.. Altså, hver for sig.

Der har været lidt udskiftning i katte familien: Panton som var kronisk påvirket af en dum astmahoste blev syg i tandkødet og tabte alle sine tænder. Så de to grundlag gjorde at jeg valgte at få ham aflivet, en virkelig svær beslutning! Karmen trives stadig ikke og daglige meget voldsomme sammenstød med min unge hr. Quintus har gjort at jeg for 10 dage siden slog et opslag op på Facebook: Karmen skal have nyt hjem! Hun bliver hentet af en Vejle kollega i morgen: 1/1 2015!

Så jeg har fået en ny killing i huset: Ghandi, chokolade Burmeser på 12 uger fra Nadikat Katteri, der trampede lige ind i Quintus hjerte, så det tyder på at der snart vil herske ro og harmoni i katteflokken igen!

Jeg har skrevet i en time, jeg skal være klar om 3 1/2 time og der var lige både en kjole og nogle negle der skulle tørres så fortsætterne fortsætte en anden gang i en nær fremtid.

Godt nytår