Alle de tanker jeg har gjort mig om børn.
Med en far, uden en far, hvilken far, tid, økonomi, følelser, nærvær, tid, økonomi..

Det fyldte det hele!
Jeg om-indrettede i mine tanker mit hjem, min søns værelse så der kunne blive plads til til den søskende som (måske) en dag ville komme.
Lagde min økonomi om.
Jeg bekymrede mig for alt det der (måske) en dag ville ske, eller ikke ske.

Jeg følte tiden rende ud
Jeg følte mig gammel, ufuldendt og mislykket

Der er faktisk ikke meget godt at sige om de måneder der blev ædt op af bekymringer og tunge tanker.
Hvis der er, har jeg vist desværre glemt det

Så en dag besluttede jeg at prøve at lade det ligge!
Og se, hvad livet så havde til mig når mit fokus blev flyttet
Så jeg fandt en dejlig flirt
Og drømte smukke og frække drømme om vores fælles fremtid.. Men jeg er ikke sikker på jeg skal fortælle ham om dem.
Han gav mig nok lidt af den kærlighed jeg længtes efter, måske var det det der gjorde, at jeg pludselig standsede op..

Måske min kammerat havde mere ret end jeg har lyst til at indrømme, da han bad mig svare på, hvad det var dette barn skulle tilføje mit liv.
Kærlighed.. og fritagelsen af den skyld jeg føler over at jeg ingen søskende har givet min søn..

Det gør ondt at indrømme
Nu er det skrevet, sort på hvidt

Vi ved jo alle at det skrevne ord vejer tungere end det talte, og end det tænkte.. Eller..

Nu lader jeg det ligge, og så håber jeg at jeg med tiden vil acceptere at mit liv gik i en så stor bue om alle mine drømme og forventninger.
Jeg fik noget andet
Op og nedture, som har gjort mig til den jeg er i dag..

Tror snart jeg skal ud og møde nogle rigtige mennesker og satse på den virkelige verden i stedet for drømmene

Udvid min horisont: Lad mig høre hvad du tænker