Det er interessant og spændende at mærke på egen krop hvordan et ændret fokus og en ændret indstilling fuldstændigt kan ændre ens tankemønster og dagligdag.

Efter i månedsvis.. eller rettere: Efter i årevis at have gået rundt med en fornemmelse af at være lidt mislykkedes og lidt forkert i livet og med kærligheden, i mor-rollen, mig-rollen og ikke mindst med karrieren, kom det hele til mig på ganske ganske kort tid.

Det kom da jeg holdt op med at se mig selv som et menneske med én forudbestemt fremtid. Da jeg indså, at der var en mulighed for at gøre noget andet, så jeg pludselig at der var andre og nye stier og veje at gå af, end den jeg troligt har gået ad det meste af mit liv.

Jeg begyndte med andre ord først at føle ro og få fodfæste da jeg tog chancen og ændrede retning. Jeg begyndte simpelthen at gå ned af en ny sti med en anden destination end den jeg har gået ned af, nærmest siden jeg flyttede hjemmefra. For den sti havde jo ikke bragt mig til målet, og der var intet der tydede på at den nogensinde ville gøre det, så: Jeg gjorde noget andet og holdt mit fokus på dét:

“Hvis det du gør, ikke virker, så gør noget andet”

Og når jeg synes det er svært, for rejsen er endnu ikke forbi, og jeg bliver usikker, må jeg igen og igen huske mig på at

“hvis det er muligt i verden, er det muligt for mig”

Og det virker, for det er jo sandt!

Vi ved begge, du og jeg, at det føles godt at spise et stykke lækkert når vi er lækkersultne: Du får tilfredsstillet dit behov. Men det er lidt som at tisse i bukserne, det luner kun kortvarigt og faktisk fryser du endnu mere bagefter. Men hvis du formår at tilfredsstille dit sind, at give det den næring eller de indput sindet er sultent efter, kan du hente den oplevelse, erfaring eller tanke frem og i princippet genbruge den igen og igen.

Jeg har altid drømt og at arbejde med mennesker. Om at hjælpe andre mennesker så de fik det bedre med dem selv, gøre en forskel for andre. I dag, i en alder af 39 år, sidder jeg på kontor og betaler regninger. Jeg føler selv at jeg er virkelig langt fra min drøm, det erkender jeg.

Ved at give mig selv det jeg mest af alt drømmer om, en startuddannelse i NLP, anerkender jeg mig selv og min drøm. Og når jeg gør det, bliver jeg glad. Og så er det overordnet set ret ligegyldigt, hvad andre måtte mene om den sag. Det ville selvfølgelig være bekvemt og dejligt hvis også min arbejdsgiver ville belønne mit initiativ på den ene eller anden måde, men på den anden side står jeg nu ikke til regnskab for nogen og jeg kan uden at blinke sige at alt jeg gør i denne sammenhæng, gør jeg for mig selv.

Når jeg møder på arbejde efter en lang hård skoleperiode med skoledage fra torsdag til søndag fra kl. 9-16:30 er jeg fyldt med nye input og kan betragte mine medmennesker med nye øjne ud fra min nye viden. Det giver mig en følelse af at komme tættere på mine medmennesker og i mange henseende tættere på min drøm.

Her kan jeg virkelig mærke at jeg fodre mit sind med brugbar næring som jeg vil have med mig, altid:

Jeg har ændret retning og

Jeg har fået nye mål

Lad os se hvor det bærer mig hen