UA-76103815-1

Forandring – helt ind i cellerne

Så er jeg tilbage med nyt

Jeg var jo lige så godt i gang!
Mange vinkler, mange kloge ord fra venner og veninder som jeg har følt lyst til at dele det hele med.
Som jeg virkelig har kunne bruge, og tak til Jer for det!

Sidst jeg skrev havde jeg en god ro i maven, dermed ikke sagt at beslutningen var truffet men alt kunne blive anderledes og det blev det.

Jeg ved ikke hvor mange der har prøvet at blive ringet op af sin læge?!
Ikke bare ét, men 2 og 3 ubesvarede opkald lå der fra min læge fredag formiddag da jeg kom tilbage fra morgenmad med afdelingen.
Jeg har prøvet det een gang tidligere, dengang var det alvorligt og min læge tog hånd om mig som om jeg var et barn, hvilket nok også var nødvendigt på det tidspunkt og han undlod klogeligt at fortælle mig præcist hvorfor han var så omsorgsfuld hvilket jeg stadig er ham dybt taknemmelig for!

Jeg mente bestemt jeg havde fået svar fra alle de prøver jeg havde fået taget i forbindelse med de forberedende øvelser inden en mulig  insinimation.
Jeg havde i hvert fald fortalt Stork klinik at alt var godt, der var ingen tvivl i mit sind!

Alle de tanker der kan fare gennem hovedet når en lægesekretær tydeligvis ikke har lyst til at fortælle hvorfor man er blevet ringet op..
Tonen på lægens stemme.
Den langsomme talen: “Er du med mig..?”
Alle de ord der pludselig er fremmede og uforståelige

“Hvad siger du?”
“Hvad betyder det for mig, min fremtid, processen, risicis?”
“Det er vel ikke så alvorligt?! Jeg mener, det er vel bare rutine! ??”

“Hvad er worst case?”
“Hvad er worst case?”
“Hvad er worst case?”
Ikke noget svar.. Det af alle svar runger altid i mine øre længe efter..!

Så jeg har “Atypiske celler”
Jeg har celleforandringer
Jeg er identificeret med virusset
Jeg skal videre i systemet
Jeg skal vaccineres for 3.750kr. (godt jeg snart har fødselsdag!)
Jeg skal sætte mine planer i bero, bare lidt..

Jeg skal se på min søn og vide at jeg er verdens heldigste kvinde og at min søn har en far der elsker ham over alt på jorden
Jeg skal ikke bekymre mig: Jeg bekymrer mig ikke!
Jeg skal acceptere at det er ude af mine hænder: Jeg accepterer!
At jeg er heldig at der bliver taget nånd om det, om mig!

Alle mine tanker om flere børn er sat på hold
Jeg fejler bestemt ikke noget alvorligt men alligevel: Alt er anderledes!
Det der før fyldte så meget, betyder ingenting!
Det jeg før tog for givet, betyder alt!

Syg eller ikke: Det her er sundt
At sætte tingene i perspektiv

Kærlige tanker til alle I der satte jer ned og læste min lille beretning:
Dette er så langt fra den sidste!

Om oplevelsen af at blive healet

I går fik jeg besøg af en tidligere kollega. En af dem fra Jylland. En af dem jeg har talt med 1001 gang, men kun om arbejde. Alligevel var der god kemi.
Først da han stoppede med at arbejde hos os begyndte vi at tale privat..Han kom på besøg i går og han fortæller som en indskudt bemærkning at han er healer.
Spændende!
Jeg har aldrig haft healing inde på livet: Træer, sten og krystaller, meditation, zoneterapi, dagbogs skrivning, frikirke, coache : meget har jeg prøvet, men ikke healing! Så han spurgte hvad han skulle heale mig for?
Min hofte svarede jeg! Den gør ondt, jeg går til fys. for den!
Bevæg dig mere svarede han
Nå ja, noget skulle jeg jo fejle hvis han skulle kunne heale mig svarede jeg tilbage og lagde mig på ryggen som anvist og åbnede mit sind som jeg gør når jeg bliver introduceret for noget nyt.

Og så healede han mig:
Han lagde sine varme hænder på min krop, roligt og professionelt. Jeg er faktisk, nu, i skrivende stund, ikke i stand til med sikkerhed at sige om han faktisk rørte mig, eller om det kun var lige ved og næsten.

Og så følte jeg den der…fantastiske varme fra han hænder til min krop. Til ét punkt i min krop, og jeg er sikker på at den varme strålede tilbage til ham!

Og så sagde han gode ting til mig, ting som jeg gerne vil høre:
At jeg havde kraftfulde sachre(!) , at det ene var stærkere end det andet (virkelg 😉 ), at jeg havde god jordforbindelse og at der faktisk ikke var noget han kunne heale for mig!

Og så sagde han jeg skulle slappe af med alle mine tanker om børn, at jeg nok skulle få hvad jeg skulle have gennem livet.
At han kunne mærke at mit barn, det jeg har, giver mig kraft og energi og at jeg skulle bruge den energi godt.
At mit barn er min energikilde.
At jeg ikke skulle tænke så meget over det med kærester og mænd: de vil komme til mig fordi jeg er den jeg er.

Er det ikke lige alt det man gerne vil høre?
Samlet i én og samme pakke?!

Det virkede i hvert fald:
Jeg blev varm, glad og helt, helt rolig!

 

Den hårde erkendelse

Jeg har være lidt væk.. Jeg har prøvet at se det hele lidt oppe fra, fra neden, inde fra, ude fra..
Da jeg sidst var på og skrev, var beslutningen faktisk truffet: (jeg ved det: det havde I aldrig gættet)
Jeg havde tid i sidste uge til en journalsamtale på en privat insinimationsklinik.

Jeg tog også imod en gammel vens invitation..
Gik en lang tur med ham, fortalte om alle mine planer, nød hans vinkel på livet som også bare er så anderledes end min..
Resultatet: jeg så måne og stjerner, som i: jeg blev helt forvirret!
Pludselig ønskede jeg brændende at der skulle komme en skøn mand og være en blivende del af mit liv..
Min ven stillede store spørgsmål, jeg ville ønske han ville lade være men han blev ved:
Hvorfor jeg vil ha et barn mere
Om det er for min skyld
Hvem er jeg
Hvor vil jeg hente energi fra til at være på, som man skal være på når man står alene med et barn
Hvad er det jeg mangler i mit liv som jeg forventer et barn skal udfylde
Hvordan vil jeg finde manden i mit liv
Hvordan det vil blive, ikke at have nogen at dele al min kærlighed til mit barn med
At jeg skulle lægge min energi i det barn jeg allerede har

Så jeg gik til samtale på klinikken og talte om overvejelser og aspekter.

Jordemoderen jeg talte med talte om Regnbuefamilier
Om at ingen dør af sult i Danmark
Om at alle klarer det, men at det bliver svært når man nu får alle de mange valg
Om betydningen af netværk

Da jeg kom hjem, krammede jeg min søn og oprettede en profil på Regnbuebarn

Jeg er så forvirret