UA-76103815-1

Skiftedag igen

Nu har jeg levet med det i de sidste 9½ år! Hvordan kan det stadig ramme mig så hårdt? Men det kan det og det gør det! Heldigvis ikke hver gang, men denne gang! Av!

Vi har hygget, krammet, holdt påske, skældt ud, spist chokolade, været praktiske, været upraktiske og frem for alt været nærværende, i vores egen lille bobbel. Den bobbel der skabes når han og jeg er intenst sammen. Måske det er fordi vi har holdt ferie sammen.. Måske det er fordi han er blevet 12 og tiden med ham er så dyrebar. Selv den tid vi bruger på at stå op, med vores små jappende rutiner. Og kæmpe kram inden jeg som den første iler ud af døren kl. 7:10 for at nå toget og jobbet.

Når jeg kommer hjem til et tomt hjem, og jeg bliver ramt sådan, nytter 1.000 skønne ting på to-do listen ikke noget! Solen kan skinne og jeg kan lægge planer for eftermiddagen hele vejen hjem fra jobbet. Og når jeg så kommer hjem, bliver jeg lammet af ensomheden. For der er ingen at være noget for, der er ingen grund til at lave varm mad. Det er for koldt at løbe og endnu koldere at gå tur. Bøger er pr. definition kedelige i dag og sådan kan jeg blive ved.. De der tilbyder at snakke med mig, ved alle hvad jeg går igennem. Men jeg har ikke lyst til at snakke. Jeg har været det hele igennem så mange gange før.. Gad vide hvordan de små unger der pakker tasken og flytter fra hjem til hjem, har det? Det må være forfærdeligt! Hvor man end er, savner man den anden konstant..

Et hverdagssavn som dette varer for mig vel ca. 24 timer. Så har jeg vænnet mig til følelsen af at være alene.

Mine katte er på dupperne i aften: Den ene ligger til højre for mit tastatur og holder sig tæt på. Den anden vil have mig op ad stolen: Han hyler og skriger og bidder alle hjørner af mine papirer på mit skrivebord.. Hvad skulle jeg dog gøre uden dem…

Jeg skal bruge Prøvekaniner

Jeg har brug for hjælp, din hjælp? Jeg har brug for at træne mine færdigheder!

Jeg har igennem det sidste 1½ år været i gang med at uddanne mig i en terapi- og coach form der kaldes NLP. Ultra kort fortalt bruges NLP til at ændre et uhensigtsmæssig tankemønster til et mere hensigtsmæssig tankemønster. Fremadrettet som bagudrettet.

Min motivation er at arbejde som terapeut når jeg har gjort uddannelsen færdig: Jeg elsker at opleve at mennesker omkring mig får det bedre i deres liv!
Din motivation til at hjælpe mig, kan blandt mange andre være en af nedenstående:

  • Det kan handle om alt fra grundlæggende triste/ negative selvfølelser til dig selv eller til andre personer i dit liv som du ønsker et bedre eller mere afklaret forhold til.
  • Det kan handle om en vane eller et handlemønster, du ønsker at lægge fra dig.
  • Det kan også være at du befinder dig i et dilemma og mangler afklaring: Det kan være en stor lettelse at få disse følelser kortlagt så det bliver lettere at rumme dem.
  • Eller det kan handle om at give slip på en sorg eller en vrede, der har for meget plads i dit liv.
  • Det kan handle om at komme i mål med din drøm: at lægge en plan og med at finde motivationen til at gøre noget nyt: For, hvis det du har gjort tidligere ikke har virket, er det nok tid til at gøre noget andet: Til at lægge en ny plan!
  • Det kan være alt fra drømmen om et vægttab, til at åbne en forretning eller til at komme videre: Der findes faktiske ingen grænser for hvad vi, i virkeligheden, går rundt og drømmer om!

Jeg er pt. i færd med Masterudannelsen, og jeg har haft fingrene i mulden længe nok til at vide at jeg kan gøre en forskel, hvis du vil! Det er krav fra mit uddannelsessted (NLP Skolen i Roskilde) at jeg løbende arbejder med mig selv således at jeg har styr på mig og mit når i du kommer til mig. – Blot til information.

Helt praktisk:

En færdiguddannet coach/ terapeut tager ca.800kr. for en session af 1-1½ time.

Din pris, som kanin, er pt. 300kr. for en time, 400kr. for 1 1/2 time.

Det vil foregå i mit hjem i Hedehusene om aftenen eller i weekenden. Det vil være muligt at finde tid både lige- og ulige uger.

Hvis du er interesseret i at høre mere, eller i at være min prøvekanin, så send mig en PM.

Pas på dig selv

Når du ser et stjerneskud..

En dag i fordybelsens tegn

Alle brikkerne i et puslespil har sin egen plads, ingen er mindre vigtig end en anden. Nogle gange tager det tid at finde den rette plads, nogle gange tager det tid at finde den rette brik.


Fordybelse i mit job i dag -jeg har arbejdet hjemme-. Kun afbrudt af en jysk sælger der spurgte til hvordan vi havde det? Jeg studsede over hans åbning og svarede at jeg jo ikke havde kendt ham så længe?! Han havde en god dag, savnede dog solen og det gav os begge anledning til at se ud af vinduet: Jo, såmænd var solen der! Lige oppe over skyen! Den skal nok komme frem til weekenden!

Efter job tog jeg bilen til min gode ven og mentor. Og om nogen giver han mig lov at fordybe mig! I vores samtaler, i mine tanker og i det der optager os..! Der er plads til det hele: Hvorfor møder vi de samme typer igen og igen, os singler, for eksempel.. Hvorfor er nogle så nysgerrige? Hvad er det der gør at nogle bliver så vrede, at ingen må kunne være i det? Hvad er det der gør, at nogen ikke kan få nok? Nok af det gode, nok af det usunde.. Mens andre allerede har fået nok og ikke kan rumme mere?!

På vejen hjem i bilen prøvede jeg at komme i kontakt med en gammel, helt særlig veninde.. jeg har ikke talt med hende i flere år, men hun er en af dem jeg har et særligt sted til i mit hjerte: Jeg elsker hende ganske ubetinget! Jeg tror bare at vi var mætte af hinanden da kontakten stille og roligt gled ud. Hun svarede ikke, men solen står også op i morgen og det gør hun nok også! Hun var der da jeg havde ondt i livet. Hun ved det nok ikke, men det er i stor udstrækning hendes fortjeneste at jeg står hvor jeg står i dag!

Da jeg kom hjem tog jeg mig endnu engang tid til lidt fordybelse: Jeg bor lidt uden for byen med al dens lys, og tager jeg mig tid er der det flotteste udsyn til stjernerne. Det gjorde jeg i aften. Karlsvognen stod lige over mit hoved og jeg fandt hurtigt 2 satellitter jeg fulgte i omkring to minutter. Og så! Lige over mit hoved, helt tæt op ad Karlsvognen, så jeg det fineste, fine stjerneskud!

Aldrig har jeg set noget så fin og klart. Tæt på og så usigeligt langt væk!

Det skal ikke tales ihjel! Det skal stå som det var, og huske én som jeg på vigtigheden af at stoppe op, og se hvad der foregår omkring os. En stjerne skyder kun én gang, du og jeg har også kun fået ét liv..

Brug det nu fornuftigt, og ikke forsigtigt