UA-76103815-1

Når du ser et stjerneskud..

En dag i fordybelsens tegn

Alle brikkerne i et puslespil har sin egen plads, ingen er mindre vigtig end en anden. Nogle gange tager det tid at finde den rette plads, nogle gange tager det tid at finde den rette brik.


Fordybelse i mit job i dag -jeg har arbejdet hjemme-. Kun afbrudt af en jysk sælger der spurgte til hvordan vi havde det? Jeg studsede over hans åbning og svarede at jeg jo ikke havde kendt ham så længe?! Han havde en god dag, savnede dog solen og det gav os begge anledning til at se ud af vinduet: Jo, såmænd var solen der! Lige oppe over skyen! Den skal nok komme frem til weekenden!

Efter job tog jeg bilen til min gode ven og mentor. Og om nogen giver han mig lov at fordybe mig! I vores samtaler, i mine tanker og i det der optager os..! Der er plads til det hele: Hvorfor møder vi de samme typer igen og igen, os singler, for eksempel.. Hvorfor er nogle så nysgerrige? Hvad er det der gør at nogle bliver så vrede, at ingen må kunne være i det? Hvad er det der gør, at nogen ikke kan få nok? Nok af det gode, nok af det usunde.. Mens andre allerede har fået nok og ikke kan rumme mere?!

På vejen hjem i bilen prøvede jeg at komme i kontakt med en gammel, helt særlig veninde.. jeg har ikke talt med hende i flere år, men hun er en af dem jeg har et særligt sted til i mit hjerte: Jeg elsker hende ganske ubetinget! Jeg tror bare at vi var mætte af hinanden da kontakten stille og roligt gled ud. Hun svarede ikke, men solen står også op i morgen og det gør hun nok også! Hun var der da jeg havde ondt i livet. Hun ved det nok ikke, men det er i stor udstrækning hendes fortjeneste at jeg står hvor jeg står i dag!

Da jeg kom hjem tog jeg mig endnu engang tid til lidt fordybelse: Jeg bor lidt uden for byen med al dens lys, og tager jeg mig tid er der det flotteste udsyn til stjernerne. Det gjorde jeg i aften. Karlsvognen stod lige over mit hoved og jeg fandt hurtigt 2 satellitter jeg fulgte i omkring to minutter. Og så! Lige over mit hoved, helt tæt op ad Karlsvognen, så jeg det fineste, fine stjerneskud!

Aldrig har jeg set noget så fin og klart. Tæt på og så usigeligt langt væk!

Det skal ikke tales ihjel! Det skal stå som det var, og huske én som jeg på vigtigheden af at stoppe op, og se hvad der foregår omkring os. En stjerne skyder kun én gang, du og jeg har også kun fået ét liv..

Brug det nu fornuftigt, og ikke forsigtigt

Opsummering af 2016 og den gode historie i 2017

“Hvad så.. Er du hvor du hvor du skal være? Eller: Er du, hvor du ønsker at være? Skal noget gøres anderledes?”

Stiller du også dig selv den slags spørgsmål?

Jeg gør, særligt på denne tid af året..

Jeg startede året, næsten som jeg slutter det, nemlig med disse overvejelser, som du kan læse her! For et år siden, var det netop gået op for mig, at jeg selv er ansvarlig for at ændre retning, hvis jeg ikke er tilfreds. Så jeg har gjort. Og jeg har brugt det meste af 2016 på at finde ud af, hvilke stier jeg skal gå ned af. Jeg er slet ikke færdig!

Og det har kostet. Det har kostet erkendelse, tårer og hårdt, hårdt arbejde. Og al mit fokus. Både på NLP skolen hvor jeg har gjort min nlp practitioner færdig og hos min terapeut som løbende holder min udvikling i gang. Da jeg skulle runde det skarpe hjørne da jeg fyldte 40 år.. På min arbejdsplads, hvor jeg pludselig ikke følte at jeg fik indfriet mine værdier og behov, og som konsekvens deraf forlod jeg det da jeg blev tilbudt nogle helt nye udfordringer. Mit nye arbejde er stadig så nyt at det periodisk udmatte mig fuldstændigt, men jeg har fået hvad jeg bad om, og det er jeg uendelig taknemmelig for.

Det spændende ved at stoppe op og se tilbage på et længere forløb er, at man pludselig kan se resultatet af de små ændringer man løbende har foretaget, hvis man har foretaget ændringer.

Selv var jeg generelt ikke rigtig glad og havde ikke været det meget længe da jeg begyndte at tænke over det.Og så måtte der jo gøres noget. Noget andet:

“Hvis det du gør, ikke virker, så gør noget andet” og mangler motivationen, så husk: “Er det muligt i verden, er det muligt for dig.”

Det lyder så banalt.. men, mærker du efter, er det jo rigtigt! Og, foruden alle de synlige ændringer jeg aktivt har foretaget mig gennem året, er der også en masse adfærd og indsigter der ubemærket er kommet snigende, og som samlet kan ses på bundlinjen. Måden jeg oplever mine medmennesker og min verden på, blot for at nævne noget. Evnen til at se mig selv og verden, lidt oppe og udefra. De små ting har fået mindre betydning end tidligere: Det betyder at jeg nu bedre er i stand til at se helheden i stedet for at fokusere på de små detaljer. Og så slog det mig, da jeg sad og gjorde mig tanker om netop dette indlæg, at naboens kat har flyttet sig:

Mit noget udefinerbare mål omkring hvad min elskede Naboenskat skulle give mig, hvordan jeg skulle gribe den an så den kunne vokse og udvikle sig, er endeligt ved at blive defineret. Definitivt: Jeg vil gerne fortælle flere historier! Det er det jeg kan og det jeg elsker. Så med min kunstneriske frihed og mit helt eget verdensbillede, vil jeg igen fortælle historier, flere historier, fra det virkelige liv og fra min indre verden: Små noveller, beretninger og måske endda også lidt digte.

Så 2017! Jeg er klar! Du kan bare komme an. Jeg har både løse og faste planer i ærmet så det kommer ikke til at blive kedeligt!

Vi løser det jo også når skoen gnavero

BundetSidst jeg var til terapeut blev jeg bedt om at tage mig sammen!

Okay, det var måske ikke lige sådan hun udtrykte det, men det var det jeg hørte.. Faktisk sidder jeg lige og bliver lidt i tvivl om det faktisk var sådan hun sagde det.. Nå.. Anyway.. Hun ramte et ømt punkt, ingen tvivl om det. For er der noget jeg har udviklet særlige kompetencer i igennem de sidste tre-fire årtier, så er det selvmedlidenhed og overspringshandlinger. Jeg har naturligvis også andre kompetencer men de er ikke rigtig relevante lige i denne specifikke sammenhæng.

Så den seneste måned har jeg taget mig sammen.

Jeg må gøre de ting der følger med at være voksen

Også de ting der ikke er så sjove må jeg gøre. Faktisk også de sure og kedelige ting, og jeg er begyndt at springe mine overspringshandlinger over. De fylder i hvert fald ikke så meget længere.

For, hvis jeg gerne vil udvikle mig, se de gode ting komme til mig, se de gode ting udspringe af mine handlinger og gerninger, bliver jeg nød til at tage mit ansvar og gå til livet med oprejst pande. Ellers vil jeg blive hvor jeg har har været det meste af mit liv og det ønsker jeg ikke længere: jeg bliver nød til at komme videre, fordi tiden er til det. For Gud skyld: Jeg er 40 somre gammel!

Den skarpe læser vil måske rynke panden og stille det ikke uvæsentlige spørgsmål: Hvis det er så simpelt, hvorfor har jeg så ikke gjort det meget tidligere?! Og ja! Sagen er jo den, at det ikke er spor simpelt eller lige til, i min verden. Jeg har ikke vidst hvad det var der skete (eller hvad det var der ikke skete) siden jeg ikke kom videre, hvad der holdt mig fast i mine mønstre. Jeg var faktisk ikke engang opmærksom på at jeg sad fast.

Der er nogle der siger at man må spise en elefant ved at tage én bid ad gangen. Men hvis man ikke kan se elefanten, og ikke ved hvad det er man leder efter, men man kan mærke at det burde kunne blive bedre.. livet. Måske fordi elefanten har plantet sin ene fod på din tå, men som sagt: Man kan ikke se hvorfor skoen trykker.

Ja, så kan man give sig selv en gave. En gave som består i at man stopper op og lytter til sig selv og derved tager sig selv alvorligt. Det er dog desværre for de færreste helt nok: Vi er mange der har brug for hjælp til at få øje på elefanten. Det er derfor at vi går til coach, psykolog og terapeut, for blot at nævne nogle muligheder. For de kan noget. Ligesom vi kan noget.. Ind imellem har vi bare brug for lidt hjælp.

De kan noget med at lytte og hører ikke blot hvad der bliver sagt, men også hvad man mener. De ved noget om adfærd, tanke og handlingsmønstre og de ved noget om hvad man skal have i sig for at kunne slutte fred med skoen der gnaver, endsige for at kunne få den af og smide den væk.

Det er lige præcis det jeg vil lære! Det er der jeg vil hen og derfor jeg læser NLP: For at få og lære at beherske de virkemidler der findes, som kan gøre den enkeltes verden både et større og bedre sted at være. Og i min proces i at lære at mestre dette, bliver min verden hele tiden større. Det er nu så meget lettere at give noget videre man selv har fået.

Jeg glæder mig