UA-76103815-1

Opsummering af 2016 og den gode historie i 2017

“Hvad så.. Er du hvor du hvor du skal være? Eller: Er du, hvor du ønsker at være? Skal noget gøres anderledes?”

Stiller du også dig selv den slags spørgsmål?

Jeg gør, særligt på denne tid af året..

Jeg startede året, næsten som jeg slutter det, nemlig med disse overvejelser, som du kan læse her! For et år siden, var det netop gået op for mig, at jeg selv er ansvarlig for at ændre retning, hvis jeg ikke er tilfreds. Så jeg har gjort. Og jeg har brugt det meste af 2016 på at finde ud af, hvilke stier jeg skal gå ned af. Jeg er slet ikke færdig!

Og det har kostet. Det har kostet erkendelse, tårer og hårdt, hårdt arbejde. Og al mit fokus. Både på NLP skolen hvor jeg har gjort min nlp practitioner færdig og hos min terapeut som løbende holder min udvikling i gang. Da jeg skulle runde det skarpe hjørne da jeg fyldte 40 år.. På min arbejdsplads, hvor jeg pludselig ikke følte at jeg fik indfriet mine værdier og behov, og som konsekvens deraf forlod jeg det da jeg blev tilbudt nogle helt nye udfordringer. Mit nye arbejde er stadig så nyt at det periodisk udmatte mig fuldstændigt, men jeg har fået hvad jeg bad om, og det er jeg uendelig taknemmelig for.

Det spændende ved at stoppe op og se tilbage på et længere forløb er, at man pludselig kan se resultatet af de små ændringer man løbende har foretaget, hvis man har foretaget ændringer.

Selv var jeg generelt ikke rigtig glad og havde ikke været det meget længe da jeg begyndte at tænke over det.Og så måtte der jo gøres noget. Noget andet:

“Hvis det du gør, ikke virker, så gør noget andet” og mangler motivationen, så husk: “Er det muligt i verden, er det muligt for dig.”

Det lyder så banalt.. men, mærker du efter, er det jo rigtigt! Og, foruden alle de synlige ændringer jeg aktivt har foretaget mig gennem året, er der også en masse adfærd og indsigter der ubemærket er kommet snigende, og som samlet kan ses på bundlinjen. Måden jeg oplever mine medmennesker og min verden på, blot for at nævne noget. Evnen til at se mig selv og verden, lidt oppe og udefra. De små ting har fået mindre betydning end tidligere: Det betyder at jeg nu bedre er i stand til at se helheden i stedet for at fokusere på de små detaljer. Og så slog det mig, da jeg sad og gjorde mig tanker om netop dette indlæg, at naboens kat har flyttet sig:

Mit noget udefinerbare mål omkring hvad min elskede Naboenskat skulle give mig, hvordan jeg skulle gribe den an så den kunne vokse og udvikle sig, er endeligt ved at blive defineret. Definitivt: Jeg vil gerne fortælle flere historier! Det er det jeg kan og det jeg elsker. Så med min kunstneriske frihed og mit helt eget verdensbillede, vil jeg igen fortælle historier, flere historier, fra det virkelige liv og fra min indre verden: Små noveller, beretninger og måske endda også lidt digte.

Så 2017! Jeg er klar! Du kan bare komme an. Jeg har både løse og faste planer i ærmet så det kommer ikke til at blive kedeligt!

Vi løser det jo også når skoen gnavero

BundetSidst jeg var til terapeut blev jeg bedt om at tage mig sammen!

Okay, det var måske ikke lige sådan hun udtrykte det, men det var det jeg hørte.. Faktisk sidder jeg lige og bliver lidt i tvivl om det faktisk var sådan hun sagde det.. Nå.. Anyway.. Hun ramte et ømt punkt, ingen tvivl om det. For er der noget jeg har udviklet særlige kompetencer i igennem de sidste tre-fire årtier, så er det selvmedlidenhed og overspringshandlinger. Jeg har naturligvis også andre kompetencer men de er ikke rigtig relevante lige i denne specifikke sammenhæng.

Så den seneste måned har jeg taget mig sammen.

Jeg må gøre de ting der følger med at være voksen

Også de ting der ikke er så sjove må jeg gøre. Faktisk også de sure og kedelige ting, og jeg er begyndt at springe mine overspringshandlinger over. De fylder i hvert fald ikke så meget længere.

For, hvis jeg gerne vil udvikle mig, se de gode ting komme til mig, se de gode ting udspringe af mine handlinger og gerninger, bliver jeg nød til at tage mit ansvar og gå til livet med oprejst pande. Ellers vil jeg blive hvor jeg har har været det meste af mit liv og det ønsker jeg ikke længere: jeg bliver nød til at komme videre, fordi tiden er til det. For Gud skyld: Jeg er 40 somre gammel!

Den skarpe læser vil måske rynke panden og stille det ikke uvæsentlige spørgsmål: Hvis det er så simpelt, hvorfor har jeg så ikke gjort det meget tidligere?! Og ja! Sagen er jo den, at det ikke er spor simpelt eller lige til, i min verden. Jeg har ikke vidst hvad det var der skete (eller hvad det var der ikke skete) siden jeg ikke kom videre, hvad der holdt mig fast i mine mønstre. Jeg var faktisk ikke engang opmærksom på at jeg sad fast.

Der er nogle der siger at man må spise en elefant ved at tage én bid ad gangen. Men hvis man ikke kan se elefanten, og ikke ved hvad det er man leder efter, men man kan mærke at det burde kunne blive bedre.. livet. Måske fordi elefanten har plantet sin ene fod på din tå, men som sagt: Man kan ikke se hvorfor skoen trykker.

Ja, så kan man give sig selv en gave. En gave som består i at man stopper op og lytter til sig selv og derved tager sig selv alvorligt. Det er dog desværre for de færreste helt nok: Vi er mange der har brug for hjælp til at få øje på elefanten. Det er derfor at vi går til coach, psykolog og terapeut, for blot at nævne nogle muligheder. For de kan noget. Ligesom vi kan noget.. Ind imellem har vi bare brug for lidt hjælp.

De kan noget med at lytte og hører ikke blot hvad der bliver sagt, men også hvad man mener. De ved noget om adfærd, tanke og handlingsmønstre og de ved noget om hvad man skal have i sig for at kunne slutte fred med skoen der gnaver, endsige for at kunne få den af og smide den væk.

Det er lige præcis det jeg vil lære! Det er der jeg vil hen og derfor jeg læser NLP: For at få og lære at beherske de virkemidler der findes, som kan gøre den enkeltes verden både et større og bedre sted at være. Og i min proces i at lære at mestre dette, bliver min verden hele tiden større. Det er nu så meget lettere at give noget videre man selv har fået.

Jeg glæder mig

Om lives små kapitler og store indsigter

Jeg har været forelsket! Er det vel dybest set stadig på et eller andet plan.. når der er ro til at mærke efter – så ved jeg det! Jeg bærer stadig følelsen i mig. Og skulle jeg glemme det, og tro at det hele blot var en drøm, kan jeg tænke tilbage, huske.. Finde tankerne, følelserne og de for evigt arkiverede billeder…
Det bliver aldrig det samme efter mødet med kærligheden!

Hver forelskelse er ny, dugfrisk, frodig, kommer hurtigt, kan gå let.. Men de forsvinder aldrig helt.

For jeg har været der og mærket suset.

På en god dag, når vinden står rigtigt, er der stadig rum til at træde ind i boblen og mærke alle følelserne der fulgte hver enkelt forelskelse: de lette som de tunge.

 

Og når jeg er klar, og parat til start, vil der blive givet signal og et nyt kapitel kan gå i gang, blive levet og arkiveret med alle de nye følelser og dufte der måtte byde sig til.
Jeg talte engang med en jeg havde haft disse stærke følelser for, om livets mening.

Mit eget svar på dette store spørgsmål, kom så naturligt til mig da jeg første gang blev stillet det, som lille pige med dukkevognen på værelset som det dyrebareste eje:

Meningen med livet er for mig at blive mor!

Som livet nu er levet, blev jeg virkelig mor. Og min forståelse for hvad det specifikt var, ved mor-begrebet der var så meningsfuldt kom til mig. For det er ikke det at blive mor i sig selv der giver mit liv mening. Det er følelsen af den dybe, ubetingede kærlighed.

For hver gang jeg oplever kærligheden, også selv om det blot er for en stund, giver det hele mere mening. Mening i livet, med livet.

Så igen: Jeg har elsket. Og jeg har været forelsket! Er det vel dybest set stadig på et eller andet plan.. I alle de mennesker jeg har mødt på min vej, der har lukket mig ind og som jeg har lukket ind. De har sammen givet mig det største af alt:

Kærlighed og meningen..!