UA-76103815-1

Struktur og orden – Opstart

Rod
Alt afhænger af øjnene der ser…

De talemåder vi vokser op med, er et udtryk for vores værdier og kultur, hvad enten vi vil det eller ej. Som lille hørte jeg for eksempel ind i mellem ordlyden at “børn skal ses og ikke høres.” Jeg lærte også, at “jeg ikke skulle gøre noget, som jeg ikke ville fortælle mine forældre bagefter”, og at “et rodet hjem er et udtryk for et rodet sind”. Den sætning har jeg hørt så mange gange, at den kommer til mig, hver gang jeg skal have nogle på besøg.. For, hvad vil de ikke tænke om mig, hvis de ser mit hjem og synes der er rodet?

Da jeg forberedte mig på at skrive dette indlæg, gjorde jeg mig flere tanker om hvordan jeg skulle lægge det ud. Jeg ville forklare hvorfor og hvordan al ting hænger sammen, hvorfor jeg gør som jeg gør og .. Jeg ville undskylde mit hjem og mit sind!

Berettiget?

For, jeg jo virkelig have et meget rodet sind?! Eller, er jeg bare bevidst om at jeg er distræt har et problem med at kassere ting? Eller, prøver jeg bare at efterleve andres forventninger til mig? Nej, vel?! Den sidste er vist lidt for let købt. Og jeg vil ikke tage nogle af ovenstående udsagn på mine skuldre!

Jeg har nok lidt mange ting, mine kvadratmeter taget i betragtning: Da jeg skulle flytte nogle år tilbage, havde jeg 89 flyttepapkasser.. Godt og vel 1 kasse pr. m2, af de ekstra store, ekstra kraftige! Nå ja, de var ikke fyldt helt op: jeg havde beregnet at jeg selv skulle flytte dem alle, så lige på den konto var mine hjælpere mig taknemmelige, meen.. de havde nu også en holdning til antallet, vægt til trods. (Rigtig mange af de ting, er dog væk nu)!

Årsagen til at jeg fortæller dig om dette er, at jeg igennem det seneste års tid er blevet mere og mere opmærksom på, hvordan den generelle opfattelse af, hvordan “man” bør opføre sig, har påvirket, og stadig påvirker mig selvopfattelse. Og jeg kan ikke rigtig vende det til noget positivt.

Faktum er, at at jeg påvirkes af at ting uberettiget ligger fremme. At jeg åbenbart har flere ting end jeg har plads til. At der tydeligvis er kommet flere nye ting ind, end der er kommet ting ud. At rod eller uorden suger af min energi. At jeg vil have det til at gå væk. Nu!


Så, nu laver jeg en plan, og du er mit vidne:

Den næste måned skal jeg dagligt smide ting jeg ikke bruger, væk. Det gælder tøj, gamle blokke og løse papirer, bøtter, dimser og besynderlige ting der vækker besynderlige minder. Ting der ikke har en plads, skal have en plads, eller ud!

Jeg er træt af undskyldninger og af at få tappet af den energi jeg yder en stor indsats for at få.

Jeg vil løbende skrive herinde om mine fremskridt og om hvad det  giver mig at handle på mine tanker. Og så er jeg i øvrigt vildt spændt på hvordan mit lille projekt vil udarte sig…

 

Er et rodet hjem et udtryk for hvordan en person har det? Er det korrekt at “Dit hjem er et afspejler dit sind”?

Blot til information: Det modsatte af Rod er Orden

Orden (struktur) – Wikipedia, den frie encyklopædi.

Orden (struktur)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Spørgsmålet er om ”orden” kan opstå af sig selv (spontant), er givet en gang for alle (naturens orden, se naturfilosofi) eller er under stadig udvikling .
Analyser af komplekse systemer, afslører ofte at de er består af relativt simple enheder.

Selvtilpasning eller selvregulering (Kybernetik) sker i en dynamisk balance med input & output fra og til omgivelserne

Selvregulerende: i Organisations filosofi

Ledelsen opløser eksisterende struktur, og gennemtvinger en ændring. Denne nye har ikke (endnu) fungerende arbejdsgange. Medarbejderne er nød til (kontrol) at agere i de nye rammer. Som tiden går danner de ‘af sig selv’ ny struktur så det kommer til at fungere på ny måde. Velkendt er også ”troen på” at de frie markedskræfter er selvregulerende.

Børns værste Mareridt

image

Hvad er det værste et barn kan forestille sig? Hvad er det, der får børn til at vågne midt om natten med følelsen af frygt og angst, nogle gange igen og igen?

Trolde, “de onde”, drager, røvere, bundløse huller.. Listen vil ingen ende tage..

Min dreng (11 år) sover desværre ofte uroligt og gør derfor som (forhåbentlig) rigtig mange andre børn hvad de kan, for at finde ro og tryghed.. Forleden nat kom han ind til mig og insisterede på at sove hos mig. Det har han gjort før så det lagde jeg ikke noget særligt i. Men, til trods at jeg generelt sover meget tungt og sjældent bemærker når den lille fyr lister op i min seng, bemærkede jeg alligevel at han denne gang puttede sig tæt ind til mig da han lagde sig, og det plejer han bestemt ikke at gøre: Det plejer at være nok at han kan høre mit åndedrag..

Jeg fik nærmest i søvne spurgt ham hvad han havde drømt, siden han var så forskrækket og med det svar han gav mig, fik jeg pluselig et helt nyt indblik i hans bekymrede lille verden. Måske fordi jeg endelig har forstået at det er hans model af verden og det er en virkelig bekymring for ham!

Han havde drømt om hvordan der var kommet tyve ind i hans fars hjem, at de havde skudt hans papsøster og ville gøre hans far ondt da han ville forsvare familien. Og ja! Det da være barnets, for ikke at sige menneskets, værste mareridt: At dem man elsker dør, eller kommer noget til. Sikke nogle voldsomme følelser der kommer frem når det ubevidste får lov at slå sig løs i drømmene, det kan være svært at rumme.

Jeg forsøgte at vække mig selv, idet jeg mente at forstå alvoren bag denne drøm og bekymring. Han er for stor til at jeg kan spise ham af med at det aldrig vil ske for os så jeg spurgte ham i stedet, om han vidste hvad der havde sat denne bekymring igang. Det viser sig at en skolekammerat har haft indbrud og det er noget de taler meget om. Og, så slog det mig at vi selv passer hus for en veninde, for netop at undgå ubudne gæster i deres tomme hus.

Så, vi talte lidt om at det er noget der kan ske. Men at ingen tyv er interesseret i at gå ind mens der er nogen hjemme. Og om hvor vigtigt det er at man er klar over hvor meget ens familie og venner betyder for én. Og at man husker at fortælle dem det!

Netop det sidste er en øvelse jeg selv bruger en del energi på: Det gik for nylig op for mig at mine kære forældre er dødlige og da de begge har passeret de 70 år, er jeg stille og roligt begyndt at indstille mig på at det kan begynde at gå ned af bakke, hver øjeblik. Så, pludselig er min overbærenhed blevet større. Jeg vælger mine kampe med dem meget bevidst og jeg øver mig i at sige det højt til dem, som aldrig er blevet sagt højt i mit barndomshjem: At jeg elsker dem! Jeg er ikke i tvivl om at de elsker mig, men det er aldrig blevet sagt højt. Så når de er ude at rejse, eller de ikke lige svarer telefonen når jeg ringer og jeg bliver bange for om der er sket dem noget, kan jeg pludselig blive i tvivl om, hvorvidt de er klar over hvor højt jeg elsker dem..

Husk at vise, og at fortælle dem du elsker, hvor meget de betyder for dig! Den slags kan aldrig siges for ofte!

Søges: Kaniner – prøve kaniner – vilde kaniner

image

Ja, tænk engang: Jeg søgte rent faktisk vilde, modige, nysgerrige og tillidsfulde kaniner! Jeg føler mig også ret modig, og jeg kan mærke, at jeg nærmest sitre af spænding ved tanken, og nu skal du høre hvorfor:

Jeg har tidligere omtalt at jeg læser og interesserer mig for kommunikationen og relationen mellem mine medmennesker, nå ja, mennesker generelt. Det er der vel, dybest set, virkelig mange der gør og jeg tænker, at de fleste vel får dette behov opfyldt i deres daglig dag, blandt venner eller familie. Så er der dem der brænder for det: Dem finder man i proffisioner, jobs, hvor de kan dyrke deres interesse eller passion. Jeg forestiller mig at de mennesker der lever deres passion ud, må få tilføjet noget fuldstændigt uvurderligt til deres liv.

Det vil jeg også have!

Så, i forbindelse med at jeg snart skal til eksamen og vise hvad jeg kan i grunduddannelsen indenfor læren af NLP, vil jeg bare gerne øve mig. Derfor har jeg slået det vildeste og modigste opslag op på mit yndlings netværk Singleplus (du kan læse om det lige her)’s hjemmeside:

Okay så! Det her er mega grænseoverskridende, men: jeg har brug for jeres hjælp!

Jeg har igennem de sidste 6 måneder uddannet mig i en kommunikations- og coach form der kaldes NLP. Helt præsist hedder det NLP Practitoner.
Kort fortalt bruges NLP til at ændre en uhensigtsmæssig tankegang til en mere hensigtsmæssig tankegang.

Det kan både være relateret til en person som du gerne vil have et bedre eller mere afklaret forhold til eller til en ting/ en (dårlig-)vane som du ønsker at lægge fra dig.
NLP kan også bruges til at hjælpe dig der ønsker at komme i mål med din drøm, med at komme i mål, og opleve succesen ved det: Det kan være drømmen om et vægttab, at løbe en marathon, åbne en forretning: Der findens ingen grænser for hvad vi, i virkeligheden, går rundt og drømmer om!
Det kan også være, at du ind imellem befinder dig i et dilemma mellem to forskelligrettede følelser: Det kan være en stor lettelse at få disse følelser kortlagt så det vil blive lettere at rumme dem.

Jeg er ikke færdiguddannet, jeg er ikke tryllekunstner og jeg øver mig stadig: Jeg skal til eksamen midt i maj.
Til gengæld er jeg dygtig, jeg har prøvet og mærket alle spørgsmål og øvelser på egen krop og bliver til stadighed forbløffet over hvor godt det virker og hvor meget man kan tage med sig videre i livet i alle mulige henseende.
Jeg kan ikke ødelægge noget: Det er dig der har både dilemmaerne og svarene og jeg kommer kun med positive hensigter!

Uhhh hvor det gøs i maven da jeg trykkede på  send-knappen! Og folk har været søde, at jeg efter 4 timer næsten ikke kunne overskue hvad det var jeg havde rodet mig ud i, og da jeg vågnede næste morgen og så min indbakke var jeg nød til at skrive at jeg ikke havde plads til flere kaniner i buret.

Jeg elsker simpelthen at man kan hjælpe hinanden på den måde og jeg glæder mig som et lille barn til at møde de mennesker der har meldt sig, i egen person.

 

Hey! Fortæl mig: Hvornår har du sidst gjort noget som gav det den der “goodfeeling” eller følelsen af at være modig?