UA-76103815-1

Tanker om moral og etik

Jeg bliver så klog, på mig selv.. Ja, det håber jeg da bliver resultatet..

De seneste dage har jeg ligget i fosterstilling på mit gulv, tudet og hulket, åbnet mit køleskab og lukket det igen: Jeg var ikke i stand til så meget som at smøre mig en ostemad, den ville ikke smage mig..

Hvorfor?
Det var jeg lige præcis det: Jeg anede det ikke!

Men jeg tror nok, jeg ved det nu!
Jeg er gået på kompromis med mig selv og det jeg troede var mine principper.. men det var nok i virkeligheden min moral: Derfor!

Nogen gange er det dejligt at lukke øjnene for verden og lade sig forføre!
Det er dejligt og det giver et sus, og hvis de rigtige midler er til stede, kan give endnu flere sus: Det er fantastisk!

Kan(!)) være fantastisk!

Det var det denne gang
Den rette stemning, skønhed, kontakt på en helt særlig dyb facon som jeg kun sjældent har oplevet.
Der var et usagt ønske om at forføre.. Jeg ville gerne forføres.. Men.. der er bare nogle ting man ikke gør!
Det er et princip: man skal ikke gøre eller tage imod alt, bare fordi man kan!

Men duften var sød og som et sultent dyr, lukkede jeg øjnene og gik efter duften, efter mere.. Bare lidt.. og så igen! Lidt mere..
Jeg fik ikke rigtig smagt på frugten, kun nippet, men det var nok!
Da først min mund lukkede sig om de søde safter, smagte de bittert og jeg vidste det var forbuden frugt som aldrig vil kunne smage mig..

Bagefter, det til trods, var jeg sulten!
Sulten efter det suset, energien, den søde frugt! Men jeg vidste, ved, at den aldrig vil smage mig!
Ikke før den er blevet givet til mig, men måske det allerede er for sent nu?

Jeg ville ønske jeg var gået forbi!
Jeg ville ønske at jeg var blevet mæt af den vidunderlige duft alene, men som jeg startede med at sige: Jeg valgte selv at lade mig forføre! Det var mit valg, i øjeblikket!

Min handling har en konsekvens.
Måske det er derfor at det nu drejer sig om moral og etik, og ikke blot om principper.
Min moral definerer den jeg er, jeg er gået på kompromis med mig selv.
Det stopper så her!

Ikke for den søde frugt, sikkert ikke for træet jeg plukkede den fra, men for mig!
Mig og min selvrespekt, min opfattelse af etik og moral..!

Min handling har konsekvens for min måde at anskue verdens frugter der tilbyder sig i boder og butikker.
Pludselig er uskyldigheden og sødmen ikke den samme. Det er jeg heller ikke!

Jeg er nød til at lægge den tilbage hvorfra den kom og håbe at bidden jeg tog hverken kan ses eller mærkes. Indtil da skal jeg tydeligvis have fysisk smerte i min krop og sjæl!

Heldigvis har jeg ikke gjort noget menneske ondt: Det ville jeg ikke kunne bære

Princip: Wikipedia, den frie encyklopædi:
“Et eksempel på et princip er erklæringen fra den Amerikanske Uafhængighedserklæring om at alle mennesker er født lige. Andre eksempler er det Gamle Testamentes 10 bud, såsom: Du må ikke stjæle, Du må ikke slå ihjel, Du skal ære din far og din mor. Principper står i modsætning til rationel tænkning såsom f.eks. Machiavelli’s teorier om, at for en fyrste er alt tilladt, selv mord. Hvís man har et princip, så er det ensbetydende med, at man overholder det, uanset hvad der i øjeblikket kan betale sig. Overholder man det strengt, taler man om principfasthed.”

Moral: Wikipedia, den frie encyklopædi:
“‘Moral’ kommer af det latinske m?r?l?tas, som er afledt af m?res, der betyder “skik”, “brug” eller “sæd” (som i sæd og skik og sædernes forfald). ‘Etik’ kommer af det græske ?????? ethikós, der igen er afledt af ???? ??thos, som betyder “manér” eller “sædvane”. Selv om ordene altså strengt taget betyder det samme, har man igennem århundreder brugt dem som betegnelser for to forskellige begreber. Således handler etik i dag om de grundlæggende regler for god menneskelig adfærd, mens moral drejer sig om de konkrete, kulturbestemte forskrifter. Nogle filosoffer skelner endnu skarpere mellem moral og etik. Moral er i givet fald “god skik” eller “korrekt adfærd”, mens etik er de ideer eller principper, der ligger til grund for moralske valg”.

 

En Mand i Mit Liv

Jeg vil fortælle Jer om en mand i mit liv!

En mand som med rette kan sammenlignes med den ensomme cowboy der ved en tilfældighed krydsede min vej og blev forelsket ved første øjekast.
Han forførte mig med sin selvsikkerhed og sin ømhed for mig.
Han tromlede ind i mit liv med stor respekt for det og for mine værdier.
Da han lærte mig at kende lagde han al sin energi og kærlighed i at gøre mig stærk hvor jeg var svag.
Han tog kontrollen da jeg mistede den og guidede mig gennem mit livs sværeste stunder og tungeste valg.
Han hjalp mig til at genfinde mig selv og gav gradvist styringen tilbage til mig.
Han støttede mig og kyssede mig og blev min elskede, min mentor og min ven.
Da jeg var stærk nok, gav han mig den fulde kontrol tilbage

Jeg kunne nu mærke hver en celle, hver en følelse under huden, som for første gang!
Følsom og stærk som aldrig før var jeg blevet sulten på livet, mulighederne og kærligheden..
Så jeg ville have mere!
Mere af ham!
Jeg ville føde hans børn og binde ham til mig for evigt.
Jeg ville elske ham med al hans rummelighed og styrke, hans savn, ensomhed, hans hverdagsstruktur og forskelligheder fra mig
Forpligte ham
I lyst og nød

Som min styrke blev større blev kravene og savnet det også

Jeg tror, han håbede at jeg ville glemme mine drømme med tiden
Eller at han ville acceptere vores forskelligheder og uligheder ligesom jeg havde gjort
At vi kunne vende tilbage til forelskelsen og at han kunne fralægge sig den rolle han havde påtaget sig, når jeg var stærk nok

Jeg ved i virkeligheden ikke hvad han drømte om

Måske blot at jeg ville passe på ham.. Være hans familie..
Det ville jeg, men jeg kunne kun på min egen måde!

Han er stadig min mentor og ven
Jeg lod ham gå fordi jeg elskede ham

Han er nu redet videre ud i verden, alene, på udkik efter endnu en pige der har brug for ham.
Han skal nok finde hende og jeg håber at når han gør, så vil hun værdsætte hans hengivenhed, hans duft og hans hænder! Så han kan finde ro…

Jeg tænker ofte på ham vel vidende at han ikke var bestemt for mig

Han er den mand i mit liv, der har haft størst betydning for hvem og hvor jeg er i dag

Jeg håber han finder roen og lykken, snart…!
Jeg tror på, at han har givet mig hvad der skal til, for at jeg kan finde min!

Hvis du er i tvivl er du det nok ikke

Alle de tanker jeg har gjort mig om børn.
Med en far, uden en far, hvilken far, tid, økonomi, følelser, nærvær, tid, økonomi..

Det fyldte det hele!
Jeg om-indrettede i mine tanker mit hjem, min søns værelse så der kunne blive plads til til den søskende som (måske) en dag ville komme.
Lagde min økonomi om.
Jeg bekymrede mig for alt det der (måske) en dag ville ske, eller ikke ske.

Jeg følte tiden rende ud
Jeg følte mig gammel, ufuldendt og mislykket

Der er faktisk ikke meget godt at sige om de måneder der blev ædt op af bekymringer og tunge tanker.
Hvis der er, har jeg vist desværre glemt det

Så en dag besluttede jeg at prøve at lade det ligge!
Og se, hvad livet så havde til mig når mit fokus blev flyttet
Så jeg fandt en dejlig flirt
Og drømte smukke og frække drømme om vores fælles fremtid.. Men jeg er ikke sikker på jeg skal fortælle ham om dem.
Han gav mig nok lidt af den kærlighed jeg længtes efter, måske var det det der gjorde, at jeg pludselig standsede op..

Måske min kammerat havde mere ret end jeg har lyst til at indrømme, da han bad mig svare på, hvad det var dette barn skulle tilføje mit liv.
Kærlighed.. og fritagelsen af den skyld jeg føler over at jeg ingen søskende har givet min søn..

Det gør ondt at indrømme
Nu er det skrevet, sort på hvidt

Vi ved jo alle at det skrevne ord vejer tungere end det talte, og end det tænkte.. Eller..

Nu lader jeg det ligge, og så håber jeg at jeg med tiden vil acceptere at mit liv gik i en så stor bue om alle mine drømme og forventninger.
Jeg fik noget andet
Op og nedture, som har gjort mig til den jeg er i dag..

Tror snart jeg skal ud og møde nogle rigtige mennesker og satse på den virkelige verden i stedet for drømmene

Forandring – helt ind i cellerne

Så er jeg tilbage med nyt

Jeg var jo lige så godt i gang!
Mange vinkler, mange kloge ord fra venner og veninder som jeg har følt lyst til at dele det hele med.
Som jeg virkelig har kunne bruge, og tak til Jer for det!

Sidst jeg skrev havde jeg en god ro i maven, dermed ikke sagt at beslutningen var truffet men alt kunne blive anderledes og det blev det.

Jeg ved ikke hvor mange der har prøvet at blive ringet op af sin læge?!
Ikke bare ét, men 2 og 3 ubesvarede opkald lå der fra min læge fredag formiddag da jeg kom tilbage fra morgenmad med afdelingen.
Jeg har prøvet det een gang tidligere, dengang var det alvorligt og min læge tog hånd om mig som om jeg var et barn, hvilket nok også var nødvendigt på det tidspunkt og han undlod klogeligt at fortælle mig præcist hvorfor han var så omsorgsfuld hvilket jeg stadig er ham dybt taknemmelig for!

Jeg mente bestemt jeg havde fået svar fra alle de prøver jeg havde fået taget i forbindelse med de forberedende øvelser inden en mulig  insinimation.
Jeg havde i hvert fald fortalt Stork klinik at alt var godt, der var ingen tvivl i mit sind!

Alle de tanker der kan fare gennem hovedet når en lægesekretær tydeligvis ikke har lyst til at fortælle hvorfor man er blevet ringet op..
Tonen på lægens stemme.
Den langsomme talen: “Er du med mig..?”
Alle de ord der pludselig er fremmede og uforståelige

“Hvad siger du?”
“Hvad betyder det for mig, min fremtid, processen, risicis?”
“Det er vel ikke så alvorligt?! Jeg mener, det er vel bare rutine! ??”

“Hvad er worst case?”
“Hvad er worst case?”
“Hvad er worst case?”
Ikke noget svar.. Det af alle svar runger altid i mine øre længe efter..!

Så jeg har “Atypiske celler”
Jeg har celleforandringer
Jeg er identificeret med virusset
Jeg skal videre i systemet
Jeg skal vaccineres for 3.750kr. (godt jeg snart har fødselsdag!)
Jeg skal sætte mine planer i bero, bare lidt..

Jeg skal se på min søn og vide at jeg er verdens heldigste kvinde og at min søn har en far der elsker ham over alt på jorden
Jeg skal ikke bekymre mig: Jeg bekymrer mig ikke!
Jeg skal acceptere at det er ude af mine hænder: Jeg accepterer!
At jeg er heldig at der bliver taget nånd om det, om mig!

Alle mine tanker om flere børn er sat på hold
Jeg fejler bestemt ikke noget alvorligt men alligevel: Alt er anderledes!
Det der før fyldte så meget, betyder ingenting!
Det jeg før tog for givet, betyder alt!

Syg eller ikke: Det her er sundt
At sætte tingene i perspektiv

Kærlige tanker til alle I der satte jer ned og læste min lille beretning:
Dette er så langt fra den sidste!

Om oplevelsen af at blive healet

I går fik jeg besøg af en tidligere kollega. En af dem fra Jylland. En af dem jeg har talt med 1001 gang, men kun om arbejde. Alligevel var der god kemi.
Først da han stoppede med at arbejde hos os begyndte vi at tale privat..Han kom på besøg i går og han fortæller som en indskudt bemærkning at han er healer.
Spændende!
Jeg har aldrig haft healing inde på livet: Træer, sten og krystaller, meditation, zoneterapi, dagbogs skrivning, frikirke, coache : meget har jeg prøvet, men ikke healing! Så han spurgte hvad han skulle heale mig for?
Min hofte svarede jeg! Den gør ondt, jeg går til fys. for den!
Bevæg dig mere svarede han
Nå ja, noget skulle jeg jo fejle hvis han skulle kunne heale mig svarede jeg tilbage og lagde mig på ryggen som anvist og åbnede mit sind som jeg gør når jeg bliver introduceret for noget nyt.

Og så healede han mig:
Han lagde sine varme hænder på min krop, roligt og professionelt. Jeg er faktisk, nu, i skrivende stund, ikke i stand til med sikkerhed at sige om han faktisk rørte mig, eller om det kun var lige ved og næsten.

Og så følte jeg den der…fantastiske varme fra han hænder til min krop. Til ét punkt i min krop, og jeg er sikker på at den varme strålede tilbage til ham!

Og så sagde han gode ting til mig, ting som jeg gerne vil høre:
At jeg havde kraftfulde sachre(!) , at det ene var stærkere end det andet (virkelg 😉 ), at jeg havde god jordforbindelse og at der faktisk ikke var noget han kunne heale for mig!

Og så sagde han jeg skulle slappe af med alle mine tanker om børn, at jeg nok skulle få hvad jeg skulle have gennem livet.
At han kunne mærke at mit barn, det jeg har, giver mig kraft og energi og at jeg skulle bruge den energi godt.
At mit barn er min energikilde.
At jeg ikke skulle tænke så meget over det med kærester og mænd: de vil komme til mig fordi jeg er den jeg er.

Er det ikke lige alt det man gerne vil høre?
Samlet i én og samme pakke?!

Det virkede i hvert fald:
Jeg blev varm, glad og helt, helt rolig!

 

Den hårde erkendelse

Jeg har være lidt væk.. Jeg har prøvet at se det hele lidt oppe fra, fra neden, inde fra, ude fra..
Da jeg sidst var på og skrev, var beslutningen faktisk truffet: (jeg ved det: det havde I aldrig gættet)
Jeg havde tid i sidste uge til en journalsamtale på en privat insinimationsklinik.

Jeg tog også imod en gammel vens invitation..
Gik en lang tur med ham, fortalte om alle mine planer, nød hans vinkel på livet som også bare er så anderledes end min..
Resultatet: jeg så måne og stjerner, som i: jeg blev helt forvirret!
Pludselig ønskede jeg brændende at der skulle komme en skøn mand og være en blivende del af mit liv..
Min ven stillede store spørgsmål, jeg ville ønske han ville lade være men han blev ved:
Hvorfor jeg vil ha et barn mere
Om det er for min skyld
Hvem er jeg
Hvor vil jeg hente energi fra til at være på, som man skal være på når man står alene med et barn
Hvad er det jeg mangler i mit liv som jeg forventer et barn skal udfylde
Hvordan vil jeg finde manden i mit liv
Hvordan det vil blive, ikke at have nogen at dele al min kærlighed til mit barn med
At jeg skulle lægge min energi i det barn jeg allerede har

Så jeg gik til samtale på klinikken og talte om overvejelser og aspekter.

Jordemoderen jeg talte med talte om Regnbuefamilier
Om at ingen dør af sult i Danmark
Om at alle klarer det, men at det bliver svært når man nu får alle de mange valg
Om betydningen af netværk

Da jeg kom hjem, krammede jeg min søn og oprettede en profil på Regnbuebarn

Jeg er så forvirret

 

Begyndelsen.. på lysten til at skrive her

Jeg har altid vidst at jeg skulle have to børn!
Det er som med så meget andet ikke noget jeg har tænkt nærmere over, for hvad kunne være mere naturligt og selvfølgeligt?!

Da min søn blev tre år gik hans far og jeg hvert til sit.
Jeg var kunst! Mit liv, min kernefamilie og drømmen om alt hvad jeg gennem hele livet har lært var godt og korrekt, sank i grus for næsen af mig. Der var intet jeg kunne stille op foruden at overleve og være der så godt jeg kunne, for lille Trold.

Jeg flyttede væk!
Langt, langt væk, med husnisserne ved siden af: Nissen flytter altid med, har jeg hørt.. Håbede på at alt ville blive godt igen..
Og det blev godt!
Men det tog tid (5 år) og rejsen til det gode var hård.

Undervejs blev jeg flere gange grebet af panik, for hvordan skulle jeg nå alt det jeg ville og skulle og ønskede:
Jeg var fyldt 31, jeg var enden og plejehjemmet nær og ville intet kunne nå når nu jeg skulle starte helt forfra med alt!

Så jeg lagde bekymringerne lidt væk og holdt fokus på Mig!
“Hvis der er turbulens i et fly, skal du altid tage din egen iltmaske på, før du hjælper den ved din side!”
Du kan altså ikke redde din dreng (eller dine Nisser) før du har reddet dig selv!

Da jeg efter tre år fandt en dejlig kæreste skulle alt løse sig!
Han skulle bare forstå min verden og have lyst til at blive vejen til min lykke!
Vi skulle flytte sammen, vi skulle være familie, være der for hinanden, støtte hinanden og rumme hinanden og en skøn dag, inden det var for sent, skulle jeg føde en ny lille baby og så skulle vi ellers bare være lykkelige!

Men til trods for at han igen og igen konstaterede at jeg er en dejlig mor, kom der ikke nogen baby i min mave.
Vi flyttede heller ikke sammen, eller blev en familie!
Vi var kærester, så hinanden et par gange om ugen, talte fremtid, kyssede dybt og længe..Og sådan noget..  Men så skete der bare ikke mere..

I 2½ år ventede jeg. Håbede jeg. Prøvede jeg.
I tiden der var gået, var jeg blevet 36 år og.. 9 måneder..
I tiden der var gået havde jeg solgt min lejlighed langt, langt væk og var flyttet tæt, tæt på sønnikes far.
Ikke for tæt, for der var jo en gang man flyttede fra netop denne mand, og det var der jo en årsag til.

Jeg er med tiden blevet venner med denne mand igen (eller: Et rigtig godt fundament til et godt fremtidigt samarbejde er lagt).
Jeg er nærmest lykkelig!
Min dreng er også nærmest lykkelig, måske endda mere end det!

Men.. der mangler stadig noget.
For.. hver eneste gang han tager hjem til sin far, står jeg alene tilbage med et enormt savn.
Det savn blev ikke dækket af min Kæreste. Det er et savn der ikke bliver dækket af at jeg går ud og spiser.
Jeg prøver at bilde mig ind at jeg nyder friheden det giver mig når han er hos sin far.
Men jeg er kun i stand til at nyde den frihed, nogle få timer af gangen: Jeg gik jo glip af halvdelen af min lille drengs barndom og liv, mens uret tikker og jeg sidder med hænderne i skødet med en gammel, dyb og indebrændt drøm om mere.

Når vi så sidder og spiser morgenmad og aftensmad, tænker jeg på hvordan jeg selv skændtes med min bror, dag ud og dag ind mens vi boede hjemme. Hvordan vi har sparket til hinanden under spisebordet, helt til vi flyttede hjemmefra!
Jeg ville ikke have undværet de los jeg fik der, for noget!
Det var den slags blå mærker jeg gerne ville giver min Trold! Ja, ikke bogstaveligt at forstå, men den slags blå mærker kun søskende kan give.
Desuden gør det mig dybt ondt at tænke på at han ikke har andre i sit liv:
Mor
Far
En Onkel i udlandet
Morfar
Mormor

Når vi er væk engang (og det kommer en dag), er der ikke nogen tilbage der har kendt ham “altid”.
Ingen søskende, ingen fætre, ingen kusiner.
Og når det er sagt, bliver jeg nød til at nævne, at min lille trold er enebarn med alt hvad det indebærer: Han vil elske at blive storebror og har med jævne mellemrum plaget om det. Gør det stadig, har sågar for nylig bedt mig om at “få gang i de hormoner”. Den bemærkning gjorde ondt, og han mente det jo slet ikke som sådan!

Så her er status:

Jeg har ingen kæreste (ham måtte jeg lade gå da jeg indså at vi slet ikke ville det samme her i livet)

Jeg fylder 37 år ligge om lidt

Uret tikker

Jeg tror ikke på at jeg kan nå at finde Manden i mit liv OG blive gravid inden tiden er rendt ud

Jeg vil så enormt gerne have et barn som jeg ikke skal savne konstant

Det er så lige her jeg vil “Tage roret i egen Hånd” og blive aktiv deltager i mit eget liv i stedet for at følge strømmen og tage imod det livet nu byder mig!:
Det må starte ved en begyndelse: En ny begyndelse er ved at starte op!

%d bloggers like this: