UA-76103815-1

Tag: At udtrykke kærlighed

Når man blot skal være

At stille skarpt

Jeg øver mig i at være. Bare være! At lytte, til det der bliver sagt: betydningen af det der bliver sagt. Jeg øver mig i at tænke før jeg taler, at overveje mine ord og i at være stille. I at stille skarpt på det væsentlige. I at se det væsentlige.

Ind i mellem er tavsheden midlet for den talende, til at komme over på den anden side, ved egen hjælp.

Jeg træner mig i at være til stede og i at vise min nærhed ved ikke at flytte fokus over på mig, men derimod give plads til dem omkring mig.

Det føles godt, når det lykkedes.

Det lykkedes, men ikke altid.

Jeg træner for at blive bedre

Jeg bliver bedre

Jeg er blevet mere lyttende, og mindre talende.

Jeg er i et flow af forandringer. Inden i og omkring mig, er der forandringer. De kommer til mig i en lind strøm, som perler på en snor. Alt giver mening, alt passer sammen. Rummer det og presser ikke på, tror på at det kommer når det er meningen, når jeg er parat. Indtil da er jeg bare opmærksom, og stille så godt jeg kan. Vil nødig støje så jeg går glip af det vigtige.

Ind i mellem skal vi bare være, ikke kæmpe så meget. Bare være!

Børns værste Mareridt

image

Hvad er det værste et barn kan forestille sig? Hvad er det, der får børn til at vågne midt om natten med følelsen af frygt og angst, nogle gange igen og igen?

Trolde, “de onde”, drager, røvere, bundløse huller.. Listen vil ingen ende tage..

Min dreng (11 år) sover desværre ofte uroligt og gør derfor som (forhåbentlig) rigtig mange andre børn hvad de kan, for at finde ro og tryghed.. Forleden nat kom han ind til mig og insisterede på at sove hos mig. Det har han gjort før så det lagde jeg ikke noget særligt i. Men, til trods at jeg generelt sover meget tungt og sjældent bemærker når den lille fyr lister op i min seng, bemærkede jeg alligevel at han denne gang puttede sig tæt ind til mig da han lagde sig, og det plejer han bestemt ikke at gøre: Det plejer at være nok at han kan høre mit åndedrag..

Jeg fik nærmest i søvne spurgt ham hvad han havde drømt, siden han var så forskrækket og med det svar han gav mig, fik jeg pluselig et helt nyt indblik i hans bekymrede lille verden. Måske fordi jeg endelig har forstået at det er hans model af verden og det er en virkelig bekymring for ham!

Han havde drømt om hvordan der var kommet tyve ind i hans fars hjem, at de havde skudt hans papsøster og ville gøre hans far ondt da han ville forsvare familien. Og ja! Det da være barnets, for ikke at sige menneskets, værste mareridt: At dem man elsker dør, eller kommer noget til. Sikke nogle voldsomme følelser der kommer frem når det ubevidste får lov at slå sig løs i drømmene, det kan være svært at rumme.

Jeg forsøgte at vække mig selv, idet jeg mente at forstå alvoren bag denne drøm og bekymring. Han er for stor til at jeg kan spise ham af med at det aldrig vil ske for os så jeg spurgte ham i stedet, om han vidste hvad der havde sat denne bekymring igang. Det viser sig at en skolekammerat har haft indbrud og det er noget de taler meget om. Og, så slog det mig at vi selv passer hus for en veninde, for netop at undgå ubudne gæster i deres tomme hus.

Så, vi talte lidt om at det er noget der kan ske. Men at ingen tyv er interesseret i at gå ind mens der er nogen hjemme. Og om hvor vigtigt det er at man er klar over hvor meget ens familie og venner betyder for én. Og at man husker at fortælle dem det!

Netop det sidste er en øvelse jeg selv bruger en del energi på: Det gik for nylig op for mig at mine kære forældre er dødlige og da de begge har passeret de 70 år, er jeg stille og roligt begyndt at indstille mig på at det kan begynde at gå ned af bakke, hver øjeblik. Så, pludselig er min overbærenhed blevet større. Jeg vælger mine kampe med dem meget bevidst og jeg øver mig i at sige det højt til dem, som aldrig er blevet sagt højt i mit barndomshjem: At jeg elsker dem! Jeg er ikke i tvivl om at de elsker mig, men det er aldrig blevet sagt højt. Så når de er ude at rejse, eller de ikke lige svarer telefonen når jeg ringer og jeg bliver bange for om der er sket dem noget, kan jeg pludselig blive i tvivl om, hvorvidt de er klar over hvor højt jeg elsker dem..

Husk at vise, og at fortælle dem du elsker, hvor meget de betyder for dig! Den slags kan aldrig siges for ofte!

Bare bryster og nippels – Anstødelig tekst kan forekomme

Bare bryster

Hjemme hos mig går jeg ofte rundt med nøgen overkrop (helt bare bryster) om morgnen, fordi det  lige præcis der(!) er naturligt for mig! Og det er super dejligt!
Jeg tildækker mig ikke for min søn: Hvorfor skulle jeg? Gør I det?
Er det mon ikke bare med til at gøre, at der bliver gloet og stirret ekstra når der kommer et par naturlige bryster forbi? Sådan nogle er jo tydeligvis aldrig blevet set før?!

Jeg sidder lige og læser og  ser noget om bare bryster i forbindelse med #freethenipple (befri brystvorten) og nøgne kvindebryster på Facebook, og kommer til at tænke tilbage på en lille episode. Det er snart længe siden, jeg husker ikke alle detaljerne, men jeg husker hvor provokeret jeg blev og derfor bliver jeg så glad når jeg nu ser alle steder på alle medier at jeg ikke står alene:
Jeg har selv en dreng og havde på det pågældende tidspunkt en kæreste med to drenge omtrent samme alder som min.
En morgen da vi skulle have morgenmad kom hans ene dreng anstigende til bordet i bar overkrop.
Jeg bad ham om at gå ind og tage noget på da jeg synes det var.. mærkeligt.. at sidde og spise med nogen uden tøj på! Det undrede både min kæreste og drengen sig over og kunne vist slet ikke se hvad der var galt i det. Som jeg husker det, tale vi om det da jeg faktisk ikke havde lyst til at spise sammen med en halvnøgen stor dreng!
Jeg sagde noget i retningen af, at hvis han skulle have lov at sidde i bar overkrop, bare fordi at det havde han lige lyst til og det var dejligt, så ville jeg da også gerne spise min morgenmad i bar overkrop, det har jeg nemlig aldrig prøvet!
Det mente min kæreste så ikke var i orden hvorefter drengen blev sendt ind for at tage bluse på!
Jeg syntes det var en helt perfekt sammenligning! Jeg ser ingen forskel: En bar overkrop er vel en bar overkrop?
Set i bagspejlet skulle jeg slet ikke have sagt noget!
Jeg skulle bare have sagt “Ej, det var en god idé, det vil jeg da også” og ha taget blusen af: Det fik jeg lige lyst til, det er jo helt naturligt og dejligt!
Nej! Ikke når det er en kvinde?! Sådan et moderne samfund lever vi i, i 2015!

Blot fordi mænd (naturligvis ikke dig) er primitive og ikke kan styre deres drifter, og kvinder modsat mænd er utrolig smukke og lækre, skal vi åbenbart pakkes væk, anmeldes på Facebook og tilnærmelsesvis gøres kriminelle hvis vi er glade for vores krop som den er! Dejlig og uperfekt!

Selvfølgelig skal kvinder ikke gå rundt i bar overkrop når de handler ind, men det skal mænd ved Gud heller ikke!!!
Men det er da udelukkende af praktiske og hygiejniske årsager?! Efter min bedste overbevisning! Et billede af et par naturlige bryster i en naturlig sammenhæng (amning til eksempel) er der da ingen der kan blive forarget over?
Jeg gad vide hvem de er, dem der alligevel bliver det!
Kan de ikke bare se væk? Eller er de mon bange for at de skal blive liderlige af at se et stykke hud der normalt er tildækket? Er de misundelige på det lille barn? Eller er det mandens kone der er bange for at manden skal se noget han ikke kan tåle? Eller for at han kan li det han ser?

Jeg forstår det virkelig ikke og åh hvor bliver jeg gal!
Jeg tror at jeg fremover vil anmelde alle sommerbilleder med mænd i bar overkrop på Facebook!

 

God dag til alle derude

Kram

%d bloggers like this: