UA-76103815-1

Tag: Egne forventninger og mål

Struktur og orden – Opstart

Rod
Alt afhænger af øjnene der ser…

De talemåder vi vokser op med, er et udtryk for vores værdier og kultur, hvad enten vi vil det eller ej. Som lille hørte jeg for eksempel ind i mellem ordlyden at “børn skal ses og ikke høres.” Jeg lærte også, at “jeg ikke skulle gøre noget, som jeg ikke ville fortælle mine forældre bagefter”, og at “et rodet hjem er et udtryk for et rodet sind”. Den sætning har jeg hørt så mange gange, at den kommer til mig, hver gang jeg skal have nogle på besøg.. For, hvad vil de ikke tænke om mig, hvis de ser mit hjem og synes der er rodet?

Da jeg forberedte mig på at skrive dette indlæg, gjorde jeg mig flere tanker om hvordan jeg skulle lægge det ud. Jeg ville forklare hvorfor og hvordan al ting hænger sammen, hvorfor jeg gør som jeg gør og .. Jeg ville undskylde mit hjem og mit sind!

Berettiget?

For, jeg jo virkelig have et meget rodet sind?! Eller, er jeg bare bevidst om at jeg er distræt har et problem med at kassere ting? Eller, prøver jeg bare at efterleve andres forventninger til mig? Nej, vel?! Den sidste er vist lidt for let købt. Og jeg vil ikke tage nogle af ovenstående udsagn på mine skuldre!

Jeg har nok lidt mange ting, mine kvadratmeter taget i betragtning: Da jeg skulle flytte nogle år tilbage, havde jeg 89 flyttepapkasser.. Godt og vel 1 kasse pr. m2, af de ekstra store, ekstra kraftige! Nå ja, de var ikke fyldt helt op: jeg havde beregnet at jeg selv skulle flytte dem alle, så lige på den konto var mine hjælpere mig taknemmelige, meen.. de havde nu også en holdning til antallet, vægt til trods. (Rigtig mange af de ting, er dog væk nu)!

Årsagen til at jeg fortæller dig om dette er, at jeg igennem det seneste års tid er blevet mere og mere opmærksom på, hvordan den generelle opfattelse af, hvordan “man” bør opføre sig, har påvirket, og stadig påvirker mig selvopfattelse. Og jeg kan ikke rigtig vende det til noget positivt.

Faktum er, at at jeg påvirkes af at ting uberettiget ligger fremme. At jeg åbenbart har flere ting end jeg har plads til. At der tydeligvis er kommet flere nye ting ind, end der er kommet ting ud. At rod eller uorden suger af min energi. At jeg vil have det til at gå væk. Nu!


Så, nu laver jeg en plan, og du er mit vidne:

Den næste måned skal jeg dagligt smide ting jeg ikke bruger, væk. Det gælder tøj, gamle blokke og løse papirer, bøtter, dimser og besynderlige ting der vækker besynderlige minder. Ting der ikke har en plads, skal have en plads, eller ud!

Jeg er træt af undskyldninger og af at få tappet af den energi jeg yder en stor indsats for at få.

Jeg vil løbende skrive herinde om mine fremskridt og om hvad det  giver mig at handle på mine tanker. Og så er jeg i øvrigt vildt spændt på hvordan mit lille projekt vil udarte sig…

 

Er et rodet hjem et udtryk for hvordan en person har det? Er det korrekt at “Dit hjem er et afspejler dit sind”?

Blot til information: Det modsatte af Rod er Orden

Orden (struktur) – Wikipedia, den frie encyklopædi.

Orden (struktur)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Spørgsmålet er om ”orden” kan opstå af sig selv (spontant), er givet en gang for alle (naturens orden, se naturfilosofi) eller er under stadig udvikling .
Analyser af komplekse systemer, afslører ofte at de er består af relativt simple enheder.

Selvtilpasning eller selvregulering (Kybernetik) sker i en dynamisk balance med input & output fra og til omgivelserne

Selvregulerende: i Organisations filosofi

Ledelsen opløser eksisterende struktur, og gennemtvinger en ændring. Denne nye har ikke (endnu) fungerende arbejdsgange. Medarbejderne er nød til (kontrol) at agere i de nye rammer. Som tiden går danner de ‘af sig selv’ ny struktur så det kommer til at fungere på ny måde. Velkendt er også ”troen på” at de frie markedskræfter er selvregulerende.

Jagten efter…

Mænd

Når jeg drøfter mit nyeste yndlings emne “det at møde nye mænd som værende single kvinde” mødes jeg ofte, af de der er der eller har været der, af afmagt.
Ja! “Afmagt” dækker det vist meget godt! På en dårlig dag hører jeg selv til den gruppe. Det er få jeg har mødt der stortrives ved at være alene og det er om muligt endnu færre der synes det er spændende at bruge hverken deres tid eller penge på op til flere dating-sites.. Men vi har vel alle været der, før eller siden?!

Det er længe siden jeg selv meldte pas i forhold til diverse dating sites..
Der var simpelthen for stort et udvalg: For mig at vælge i mellem. Og for mændene også, tydeligvis efter min mening, for hvordan skulle de dog få øje på mig imellem alle de smukke, sexede kvinde der blottede deres store barme og lange øjenvipper og fortalte hvordan de stillede det ene krav efter det andet til mændene, når altså de ikke lige trænede eller brugte tid med alle deres veninder og ellers bare nød livet som single… Puh ha! Jeg kunne bare ikke rigtig genkende det!
Jeg var bare ensom og forladt, prøvede at få dagligdagen til at hænge sammen med et lille barn hver anden uge og en krop og et overskud der bar tydeligt præg af, at jeg kom fra et langt og stillestående forhold!

Jeg nåede at lade mig rive med et par gange.. Det skal siges!
Men indså, at hvad man loves på skærmen sjældent er det man får. Der er ligesom.. for mange ting.. der skal passe sammen..
På samme måde måtte jeg indse, at mange mennesker benytter denne uforpligtende form at skabe kontakt og møde mennesker på, som nettet jo er, til at spare tid og have mange jern i ilden på én gang.
Denne realitet sårede mig dybt og jeg fortrak fra det format.

I virkeligheden tror jeg det ses på lang afstand hvad det er en kvinde er ude efter.. Eller måske gælder det bare mig?!
Jeg mener, når jeg er sulten efter Mand, manden, den eneste ene, så spejder jeg og søger og finder ingenting.
Jeg kan ligefrem se hvordan mændene spotter mig og flygter ud af bagdøren!  Har jeg taget hånd om mig selv, hvad enten det måtte være fysisk, eller i en mere mental forstand, inden jeg går ud af døren så jeg hviler i mig selv, virker det næsten som om mændene kan lugte det! Dét tiltrækker! Og det virker på mig! For når jeg hviler i mig selv er jeg ikke så søgende: Det er ren winn-winn!
“Intet er så sexet som en ny-bollet kvinde” som en tidligere kæreste engang sagde: jeg tror han har ret!

De seneste gange jeg har været i byen har jeg været pinlig ædru og “ny-bollet” for nu at blive i den terminologi. Som bonus (eller måske snarere en effekt deraf) har jeg hvilet i mig selv følt mig “mæt” og haft den der overvældende følelse i kroppen.. Som sjovt nok alt sammen virker positivt på mændene. Uden at gå i detaljer, kan jeg sige at jeg ikke har haft problemer med at komme i kontakt med de mere interessante mænd netop disse nætter i byen.
Jeg har ikke kastet mig i armene på nogen, sandsynligvis fordi jeg allerede har været mæt, hvilket igen har resulteret i at de er kommet tilbage når de har sovet deres tømmermænd ud!
Det er så dér det spændende starter og det er lige præcis dén del som internettet tager fra os!

For ja vist!
Personlighed, mål, interesser er alt sammen vigtigt! Men er den gensidige tiltrækning ikke også det?

Hvor tit har man ikke skrevet med en mand så man var ved at falde ned ad stolen? Af ren og skær begejstring?!
Når man så, sulten og spændt står over for ham første gang, må man bare huske på alle hans skrevne ord:
Det intense blik, gnisten, duften, halsen man har lyst til at sætte tænderne i og aldrig slippe, er der bare ikke!
Måske endda ingen af delene..

Jeg ved godt jeg er dybt privilegeret:
Med verdens skønneste unge den ene uge som kan opfylde de fleste af mine behov for kys og kram, og tiden til mig selv med mine behov, ikke mindst de sociale, i den næste uge.. Med det i baghovedet må jeg erkende at selv om jeg stadig drømmer om alt det jeg ikke har, så har jeg allerede hvad mange andre, både mænd og kvinder, længes efter…

Måske vi (læs: jeg) skal blive bedre til at huske og hvile ved de bitte, bitte små glimt af glæde og succes, bekræftelse og anerkendelse vi (læs: jeg) oplever gennem dagen og livet. Se stort på at projekt “Kernefamilie” ikke lykkedes, men mens vi (jeg) prøvede, mærkede jeg kærligheden og de stunder den var til stede, gør det det hele værd?!