UA-76103815-1

Tag: Mentalt og fysisk

Tog og tid og andet

Jeg elsker at være så privilegeret at komme i København hver dag.

Når jeg arbejder, cykler jeg først til toget, så tager jeg toget til hovedbanen og så går jeg det sidste stykke. Næsten som sangen med Kaj og Andrea i rejsesangen som jeg har fundet til dig her!

Jeg er så heldig at der kører hele 2 tog i timen fra min lokale tog-station og jeg er oven i købet så privilegeret at jeg kan køre med regional toget hele vejen. Der er næsten altid siddepladser og hvis det er muligt, sætter jeg mig altid i en stille kupé. Der kan jeg læse, besvare beskeder, samle mine tanker og blunde lidt. Til trods turen kun tager 20 minutter!

Når jeg så når ind til Hovedbanegården er det faktisk altid, uanset vejret, dejligt at gå de sidste halvanden kilometer: Se himlen, mærke årstiden, byen der vågner: Mærke sig selv! Og det er næsten endnu bedre om eftermiddagen, efter en lang dag på kontorstolen!

Men det bedste er at kigge på de mange forskellige mennesker og forestille mig hvilket liv de lever, hvorfor de hænger der: Hvad venter de på? Hvor har de været? Arbejde, ferie, date.. Læser de, har de en uddannelse, hvad drømmer de om?

Og så knuseelsker jeg selve København Hovedbanegårds hovedbygning! Jeg synes den er helt fantastisk med dens udsmykning på vægge og vinduer, glasset i taget og for enderne af bygningen. Alle de gamle lamper og lysekroner: Københavns hovedbanegård er bygningsmæssigt helt ikonisk! I min optik!

At man ikke kan komme for sent til et tog i Danmark, er kun en bonus for en som jeg der altid kommer 1½ minut for sent ud ad døren: Mit tog er i hvert fald altid ca. 5 minutter forsinket og det er jo heldigt når nu der kun kører 2 i timen. Det kan dog blive en udfordring hvis jeg begynder at kalkulere med forsinkelserne om morgnen, men jeg er endnu ikke kommet for sent til mit tog, og ellers kommer der altid en pige og en sporvogn til!

Hey! Jeg ved hvad jeg taler om folkens!

Pas på jer selv

At løbe fra det hele

Roskilde Domkirke Selv det lys vi får fra en grå himmel virker helende for krop og sind

Efter 48 timer er det altopslugende savn ved at aftage: Det var en hård omgang denne gang!

Jeg har løbet en tur, fordi jeg havde fået helt ondt af at slå mig selv i hovedet. Kun i tankerne, men det kan nu godt give dårlige fornemmelser ikke desto mindre. Og hvorfor jeg gjorde det? Jeg har beskrevet gårsdagens sindstilstand og årsagen til samme, her: Jeg have ærlig talt ondt livet.

Som de fleste andre, ved jeg godt at motion, frisk luft og sol eller lys, selv fra en overskyet himmel, virker positivt på et nedtrykt sind. Så lige inden solen begyndte at gå helt ned, tog jeg mig sammen. Det passede i øvrigt så fint med at det begyndte at regne da jeg stod og stragte ud, uden for min hoveddør. Hvor heldig kan man være?!

Det er utroligt hvad en lille, symbolsk løbetur kan gøre! Jeg ved godt at man kan måle sig frem til alle mulige stress nedsættende stoffer som frigives under motion. Men for mit vedkommende tror jeg mest det handler om at den fysiske smerte og følelse af tungsind “overskygges” af den følelse det giver når hjertet pumper ekstra hurtigt for at få ilten ud i blodet og ud i kroppen. Eller hvad det nu er der sker. Det er i hvert fald for mig en fysisk følelse af velvære.

Jeg forventer desværre også at få lidt løbe “tømmermænd” i morgen: Det er seriøst længe siden jeg har løbet og jeg er ikke sikke på at muskler og scener i mine ankler bifaldt min taktik. Men så har vi jo heldigvis altid svømmehallen: Den vender vi snart tilbage til.

Sult i Livet

BlikketJeg har været sulten!
Det er ikke noget jeg altid har været eller altid er, men jeg er med tiden blevet præsenteret for både retter, menuer og kombinationer af.. tilbehør.. som har stimuleret mine sarte og lidet følsomme sanser..

I mange år fik jeg bare mad!
Jeg overlevede, troede at mad var mad, havde ingen forventninger, stillede ingen krav eller spørgsmålstegn. Var nok egentlig lidt skuffet over dette stærkt overvurderede element i vores tilværelse og kunne nemt undvære det!
Det er ingen vel død af?

Som årene gik, blev den faste kok og leverandør af fødevarer skiftet ud!
Og som følge af dette blev jeg efterhånden præsenteret for nye krydderier..
En enkelt, én af første, forstod at fortælle og beskrive levende for mig, hvordan han lavede mad når han tilberedte et godt måltid..
Han beskrev krydderienre for mig så jeg kunne dufte dem og næsten smage dem.. Han vækkede en nysgerrighed og en sult i mig som jeg aldrig tidligere havde oplevet. Jeg blev flov og forvirret.. Skammede mig og ville ikke indrømme at jeg blev sulten!
Men det nytter ikke at fornægte noget når maven knurrer højt og munden løber i vand! Den slags kan ikke skjules og det er vel dybest set heller ikke meningen: Jeg kunne ikke vente til han skulle tilberede et måltid til mig!
Han lod mig glimtvis få en lille smagsprøve af hvad han mente jeg havde fortjent så han viste hvor meget og hvor lidt, hvor stærk og sød min ret skulle være, når min tid kom..
Resultatet var tydeligt, det ligefrem drev af væggene: Mad var ikke længere mad men én lang forberedende øvelse og jeg kunne ikke tænke på andet: Dag og nat, på jobbet og i det hele taget hele tiden!
Dagen kom da han ankom med kufferten, fyldt med hemmeligheder, krydderier og tilbehør. Mine smagsløg fik forløsning og min sult blev stillet!
Igen og igen!
Og javist blev den stillet, ja, men jeg ville have mere: standarten var med ét hævet til et niveau som ikke kan beskrives med ord!

De fleste er nok bekendt med at der skal kildevand til.. Kærlighed og Kildevand! Kærligheden skal også være tilstede, som det gamle ord siger, og da det gik op for os at den var udeblevet, eller fortaget, blev jeg overladt til mig selv med en ny krydderihylde, ja, men uden nogen fornemmelse for hvordan maden skal tilberedes når man ikke har én i sit liv at tilberede den til eller nyde måltidet med!
Så ja. Nye kokke blev taget til optagelsesprøve. Kærligheden er blevet søgt både gennem mad, krydderier og intens samvær og tillid!
Tilliden er, skal siges og understreges, et element der på ingen måde må undervurderes idet ingen nye dufte, ingen smag eller krydderi optages og opleves optimalt når tilliden ikke er til stede.
Fortroligheden, tilliden, kokken og.. modtageren imellem, er et must: uden dem er vi tilbage til Mad(!) i stedet for oplevelsen, hvor maden spises alene fordi den er der til rådighed og vækker sult!

Der er naturligvis mange lag i denne proces som jeg ikke alle kan komme ind på her, men jeg ved nu hvad der kan bidrage til at vække min sult og ikke mindst stille den og jeg har mødt kokke på min vej, mænd om I vil, med oprejst pande og åbent sind.
Sulten og nysgerrigheden er kommet for at blive. Håber jeg..
Alle jeg har mødt på min vej har tilføjet et nyt krydderi eller element til mit liv, selv den forbudne frugt som lige skulle prøves.. Og nej, den faldt ikke i smag, men jeg er en erfaring rigere og ved nu hvad jeg skal gå uden om!

Inden for den sidste tid har jeg fået serveret noget rigtig kedelig mad..
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at alle kokkens intentioner var gode.. Men det er ikke nok hvis man kun er i stand til at følge en opskrift og ikke formår at smage maden til..
Han var ikke kok, denne mand! Han var en mand med en drøm om en restaurant med fransk mad og stjerner over døren.
Drømme kan være gode, men det skal ikke være mig der skal hjælpe med at leve dem ud: Det er mine sanser for følsomme til, det ved jeg nu!

Resultatet:
Jeg mistede appetitten!
Jeg kan ikke længere helt huske smagen af den himmelske nektar!
Jeg ved den findes:
Følelsen af at sætte tænderne i den modne frugt.. følelsen af safterne der eksploderer i min mund til en fuldkommen nydelse, overfloden af safterne der løber ud af min mundvig og ned af min hals mens smagen af safterne og kræfterne tager mig til et sted hvor kun lys omgiver mig.. Hver bid er en ny oplevelse der inviterer til mere: Jeg kender den følelse så godt!

Men jeg ved nu at der også er fordærvet mad i mellem den gode, og det er nu smagen af den fordærvede mad jeg føler og indånder når den præsenteres på et fad foran mig, tilberedt og klar til at spise!

Forleden var jeg på et.. marked, hvor alverdens mad stod til min rådighed! Det var de rå varer: Ingen krydderier, ingen tilsætning, ikke tilberedt!
Jeg gik imellem varerne og kunne dufte, føle og røre.. fornemme hvad der skjulte sig under emballagen, skallen..
Og da følte jeg mig, efter lang tid uden nogen fornemmelse som den, lidt lækkersulten igen..
En god og velkommen følelse!
En savnet følelse jeg ikke selv har været i stand til at fremkalde..

Jeg tror jeg er parat til at se hvad der findes derude igen.. men denne gang skal det være et velovervejet.. indkøb!
Intet forhastet: Smag, konsistens, holdbarhed skal vurderes nøje inden jeg næste gang sætter tænderne i et godt måltid for to. Krydderierne må vi finde sammen i tæt samarbejde: Der er jo nok plads til to i køkkenet og hvem ved om vi sammen har dobbelt krydderi?!