Jeg øver mig i at være. Bare være! At lytte, til det der bliver sagt: betydningen af det der bliver sagt. Jeg øver mig i at tænke før jeg taler, at overveje mine ord og i at være stille. I at stille skarpt på det væsentlige. I at se det væsentlige.
Ind i mellem er tavsheden midlet for den talende, til at komme over på den anden side, ved egen hjælp.
Jeg træner mig i at være til stede og i at vise min nærhed ved ikke at flytte fokus over på mig, men derimod give plads til dem omkring mig.
Det føles godt, når det lykkedes.
Det lykkedes, men ikke altid.
Jeg træner for at blive bedre
Jeg bliver bedre
Jeg er blevet mere lyttende, og mindre talende.
Jeg er i et flow af forandringer. Inden i og omkring mig, er der forandringer. De kommer til mig i en lind strøm, som perler på en snor. Alt giver mening, alt passer sammen. Rummer det og presser ikke på, tror på at det kommer når det er meningen, når jeg er parat. Indtil da er jeg bare opmærksom, og stille så godt jeg kan. Vil nødig støje så jeg går glip af det vigtige.
Ind i mellem skal vi bare være, ikke kæmpe så meget. Bare være!