Jeg har være lidt væk.. Jeg har prøvet at se det hele lidt oppe fra, fra neden, inde fra, ude fra..
Da jeg sidst var på og skrev, var beslutningen faktisk truffet: (jeg ved det: det havde I aldrig gættet)
Jeg havde tid i sidste uge til en journalsamtale på en privat insinimationsklinik.
Jeg tog også imod en gammel vens invitation..
Gik en lang tur med ham, fortalte om alle mine planer, nød hans vinkel på livet som også bare er så anderledes end min..
Resultatet: jeg så måne og stjerner, som i: jeg blev helt forvirret!
Pludselig ønskede jeg brændende at der skulle komme en skøn mand og være en blivende del af mit liv..
Min ven stillede store spørgsmål, jeg ville ønske han ville lade være men han blev ved:
Hvorfor jeg vil ha et barn mere
Om det er for min skyld
Hvem er jeg
Hvor vil jeg hente energi fra til at være på, som man skal være på når man står alene med et barn
Hvad er det jeg mangler i mit liv som jeg forventer et barn skal udfylde
Hvordan vil jeg finde manden i mit liv
Hvordan det vil blive, ikke at have nogen at dele al min kærlighed til mit barn med
At jeg skulle lægge min energi i det barn jeg allerede har
Så jeg gik til samtale på klinikken og talte om overvejelser og aspekter.
Jordemoderen jeg talte med talte om Regnbuefamilier
Om at ingen dør af sult i Danmark
Om at alle klarer det, men at det bliver svært når man nu får alle de mange valg
Om betydningen af netværk
Da jeg kom hjem, krammede jeg min søn og oprettede en profil på Regnbuebarn
Jeg er så forvirret