UA-76103815-1

Kategori: Mental træning

Struktur og orden – Opstart

Rod
Alt afhænger af øjnene der ser…

De talemåder vi vokser op med, er et udtryk for vores værdier og kultur, hvad enten vi vil det eller ej. Som lille hørte jeg for eksempel ind i mellem ordlyden at “børn skal ses og ikke høres.” Jeg lærte også, at “jeg ikke skulle gøre noget, som jeg ikke ville fortælle mine forældre bagefter”, og at “et rodet hjem er et udtryk for et rodet sind”. Den sætning har jeg hørt så mange gange, at den kommer til mig, hver gang jeg skal have nogle på besøg.. For, hvad vil de ikke tænke om mig, hvis de ser mit hjem og synes der er rodet?

Da jeg forberedte mig på at skrive dette indlæg, gjorde jeg mig flere tanker om hvordan jeg skulle lægge det ud. Jeg ville forklare hvorfor og hvordan al ting hænger sammen, hvorfor jeg gør som jeg gør og .. Jeg ville undskylde mit hjem og mit sind!

Berettiget?

For, jeg jo virkelig have et meget rodet sind?! Eller, er jeg bare bevidst om at jeg er distræt har et problem med at kassere ting? Eller, prøver jeg bare at efterleve andres forventninger til mig? Nej, vel?! Den sidste er vist lidt for let købt. Og jeg vil ikke tage nogle af ovenstående udsagn på mine skuldre!

Jeg har nok lidt mange ting, mine kvadratmeter taget i betragtning: Da jeg skulle flytte nogle år tilbage, havde jeg 89 flyttepapkasser.. Godt og vel 1 kasse pr. m2, af de ekstra store, ekstra kraftige! Nå ja, de var ikke fyldt helt op: jeg havde beregnet at jeg selv skulle flytte dem alle, så lige på den konto var mine hjælpere mig taknemmelige, meen.. de havde nu også en holdning til antallet, vægt til trods. (Rigtig mange af de ting, er dog væk nu)!

Årsagen til at jeg fortæller dig om dette er, at jeg igennem det seneste års tid er blevet mere og mere opmærksom på, hvordan den generelle opfattelse af, hvordan “man” bør opføre sig, har påvirket, og stadig påvirker mig selvopfattelse. Og jeg kan ikke rigtig vende det til noget positivt.

Faktum er, at at jeg påvirkes af at ting uberettiget ligger fremme. At jeg åbenbart har flere ting end jeg har plads til. At der tydeligvis er kommet flere nye ting ind, end der er kommet ting ud. At rod eller uorden suger af min energi. At jeg vil have det til at gå væk. Nu!


Så, nu laver jeg en plan, og du er mit vidne:

Den næste måned skal jeg dagligt smide ting jeg ikke bruger, væk. Det gælder tøj, gamle blokke og løse papirer, bøtter, dimser og besynderlige ting der vækker besynderlige minder. Ting der ikke har en plads, skal have en plads, eller ud!

Jeg er træt af undskyldninger og af at få tappet af den energi jeg yder en stor indsats for at få.

Jeg vil løbende skrive herinde om mine fremskridt og om hvad det  giver mig at handle på mine tanker. Og så er jeg i øvrigt vildt spændt på hvordan mit lille projekt vil udarte sig…

 

Er et rodet hjem et udtryk for hvordan en person har det? Er det korrekt at “Dit hjem er et afspejler dit sind”?

Blot til information: Det modsatte af Rod er Orden

Orden (struktur) – Wikipedia, den frie encyklopædi.

Orden (struktur)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Spørgsmålet er om ”orden” kan opstå af sig selv (spontant), er givet en gang for alle (naturens orden, se naturfilosofi) eller er under stadig udvikling .
Analyser af komplekse systemer, afslører ofte at de er består af relativt simple enheder.

Selvtilpasning eller selvregulering (Kybernetik) sker i en dynamisk balance med input & output fra og til omgivelserne

Selvregulerende: i Organisations filosofi

Ledelsen opløser eksisterende struktur, og gennemtvinger en ændring. Denne nye har ikke (endnu) fungerende arbejdsgange. Medarbejderne er nød til (kontrol) at agere i de nye rammer. Som tiden går danner de ‘af sig selv’ ny struktur så det kommer til at fungere på ny måde. Velkendt er også ”troen på” at de frie markedskræfter er selvregulerende.

Søges: Kaniner – prøve kaniner – vilde kaniner

image

Ja, tænk engang: Jeg søgte rent faktisk vilde, modige, nysgerrige og tillidsfulde kaniner! Jeg føler mig også ret modig, og jeg kan mærke, at jeg nærmest sitre af spænding ved tanken, og nu skal du høre hvorfor:

Jeg har tidligere omtalt at jeg læser og interesserer mig for kommunikationen og relationen mellem mine medmennesker, nå ja, mennesker generelt. Det er der vel, dybest set, virkelig mange der gør og jeg tænker, at de fleste vel får dette behov opfyldt i deres daglig dag, blandt venner eller familie. Så er der dem der brænder for det: Dem finder man i proffisioner, jobs, hvor de kan dyrke deres interesse eller passion. Jeg forestiller mig at de mennesker der lever deres passion ud, må få tilføjet noget fuldstændigt uvurderligt til deres liv.

Det vil jeg også have!

Så, i forbindelse med at jeg snart skal til eksamen og vise hvad jeg kan i grunduddannelsen indenfor læren af NLP, vil jeg bare gerne øve mig. Derfor har jeg slået det vildeste og modigste opslag op på mit yndlings netværk Singleplus (du kan læse om det lige her)’s hjemmeside:

Okay så! Det her er mega grænseoverskridende, men: jeg har brug for jeres hjælp!

Jeg har igennem de sidste 6 måneder uddannet mig i en kommunikations- og coach form der kaldes NLP. Helt præsist hedder det NLP Practitoner.
Kort fortalt bruges NLP til at ændre en uhensigtsmæssig tankegang til en mere hensigtsmæssig tankegang.

Det kan både være relateret til en person som du gerne vil have et bedre eller mere afklaret forhold til eller til en ting/ en (dårlig-)vane som du ønsker at lægge fra dig.
NLP kan også bruges til at hjælpe dig der ønsker at komme i mål med din drøm, med at komme i mål, og opleve succesen ved det: Det kan være drømmen om et vægttab, at løbe en marathon, åbne en forretning: Der findens ingen grænser for hvad vi, i virkeligheden, går rundt og drømmer om!
Det kan også være, at du ind imellem befinder dig i et dilemma mellem to forskelligrettede følelser: Det kan være en stor lettelse at få disse følelser kortlagt så det vil blive lettere at rumme dem.

Jeg er ikke færdiguddannet, jeg er ikke tryllekunstner og jeg øver mig stadig: Jeg skal til eksamen midt i maj.
Til gengæld er jeg dygtig, jeg har prøvet og mærket alle spørgsmål og øvelser på egen krop og bliver til stadighed forbløffet over hvor godt det virker og hvor meget man kan tage med sig videre i livet i alle mulige henseende.
Jeg kan ikke ødelægge noget: Det er dig der har både dilemmaerne og svarene og jeg kommer kun med positive hensigter!

Uhhh hvor det gøs i maven da jeg trykkede på  send-knappen! Og folk har været søde, at jeg efter 4 timer næsten ikke kunne overskue hvad det var jeg havde rodet mig ud i, og da jeg vågnede næste morgen og så min indbakke var jeg nød til at skrive at jeg ikke havde plads til flere kaniner i buret.

Jeg elsker simpelthen at man kan hjælpe hinanden på den måde og jeg glæder mig som et lille barn til at møde de mennesker der har meldt sig, i egen person.

 

Hey! Fortæl mig: Hvornår har du sidst gjort noget som gav det den der “goodfeeling” eller følelsen af at være modig?

Langfredag – Udnyttelse af en fridag

image

Det er påske, nærmere bestemt Langfredag og jeg har meget fri! Jeg har ikke knægten hjemme og jeg har ingen aftaler før senere i aften. Jeg faldt i søvn 5 gange foran tv’et og sjokkede først i seng kl. 3 i nat. Da alarmerne bimlede kl. 6 (?!) lykkedes det mig at snooze de først 7 gange inden jeg vågnede helt op.. Meeen hvor var det skønt: Jeg lå i 20 minutter og mediterede til min vejrtrækning mens jeg lyttede til fuglenes sang. Jeg havde med øjnene lukket en oplevelse af at solen skinnede virkelig stærkt og så for mig den klare blå himmel. Det var helt fantastisk.

Da jeg endelig tog mig sammen og stod op, blev jeg mildest talt overrasket over at se at dagen var grå og regnfuld, og mest af alt lignede en efterårsdag når den er værst: Jeg kom ikke ud at løbe alene af den årsag. Arh… Måske senere

Nå! For mig var det den skønneste forårs morgen, lige til jeg slog øjnene op. Jeg har siden udrettet store ting som at tømme en skuffe med blandet godt (og skidt) ud på gulvet og flytte mine stærkt oversete toppe og bluser over i den. Det gjorde dem SÅ godt! Og mig med!

Derudover har jeg fået læst lidt om Enneagrammet og har med vished bestemt min type. Nu skal jeg bare finde ud af  hvordan min type virker med de andre 8-9 typer så vi alle kan blive en bedre udgave af os selv, med lidt hjælp.. fra mig! Ej! Det er bare gas!

Overvejer at tage det Enneagramkursus som NLP Skolen i Roskilde udbyder lige her. De udbyder kurserne efter forespørgsel og planlægger kursusdagene så flest muligt kan deltage. Som den selvmedlidende 4 jeg jo er, vrider jeg mine hænder og min pengepung og overvejer om der mon kan blive råd til en sådan en luksus, til lille jeg. Der er jo også så mange andre ting der også presser sig på: NLP Master Practitioner, for eksempel! Jo mere jeg lærer og forstår på den NLP Pratitioner jeg snart afslutter, jo mere sulten bliver jeg efter mere viden. Der er mange lag i det, og jeg elsker at komme ind under huden på mennesker og få lov til at gøre en lille forskel.

Jeg glæder mig voldsomt til at se en af pigerne fra min NLP Læsegruppe: Vi skal øve i aften, for det er så svært at bede om lov til at hjælpe andre, eller: At bede om hjælp til at øve sig på andre. NLP er ikke en færdighed man kan læse sig til.

Hvordan kommer du selv igennem årets længste fredag? Udnytter du, benytter du, eller er der andre der har lagt en dagsorden for dig?

Delebørn og rummelighed forældrene imellem

image

Vi rummer, vi deler vores børn, delebørn, og vi samarbejder for at få lov at give børnene alt det bedste vi har.. I 8 lange år har jeg og drengens far skulle udholde hinanden, til trods vi begge er fuldstændig afklarede med at vi ikke er skabt for hinanden. Vi har begge skulle sluge både kameler og elefanter og drengens far og jeg prøver virkelig at holde den gode tone. Med øvelse bliver det bliver lettere og lettere.

Og så sker det alligevel: Vi ramler hovederne sammen som to gamle stædige geder der begge ved at de er stærkest og at de har ret. Eksemplerne er utallige: Knægten bliver sendt hjem til den anden med for små bukser, glemmer en jakke, glemmer halvdelen at skolebøgerne, er kommet for sent i seng.. Eller et vigtigt sports arrangement bliver arrangeret i den andens uger: Ramaskrig! Eller, når vi prøver at drøfte udfordringer i skolen  ligesom samboende forældre, og det, igen, viser sig at vi bare ser forskelligt på tingene.

Den anden opfattes i øjeblikket egoistisk, provokerende, uden forstand på børn og opdragelse, uden empati eller respekt for dan anden part.

Når det sker, kan det være godt, måske endda den eneste løsning, at løfte blikket og se dén det hele handler om for sig: Barnet der står i midten!

Det er ham, barnet, drengen, det hele handler om! Hans trivsel og vores kærlighed til ham som vi begge ønsker at fylde ham fuldstændigt op med, så han kan blive et kærligt, velfungerende og helt menneske.

Balladen opstår alene fordi vi er to mennesker med hver vores bagage, hver vores værdier og hver vores ressourcer. Vi kan kun give videre hvad vi selv har fået men hvad vi end giver videre, er det altid med en positiv hensigt.

Så, med denne nye erkendelse, at årsagen til galskaben er kærlighed alene og at der er en positiv hensigt bag enhver adfærd, kan jeg meget bedre rumme og respektere andres model af verden. Alt andet lige oplever vi ikke verden som den er, men blot en model af verden.

Og når jeg bedre kan rumme andres model af verden, kan jeg også bedre rumme at vi ikke altid er enige, og bedre bøje af uden at føle at der går noget af mig. Faktisk virker det lige modsat, der går ikke noget af mig: Der kommer noget nyt til mig: En stor overvældende følelse af kærlighed, til mit barn!

Hurra! Den kærlighed jeg ønskede at give ham, fik han alligevel, da jeg viste hans far respekt: Alle vinder!

Målsætning- og det at træne sindet

Som  jeg skrev forleden, lige her, nærer jeg selv den dybeste respekt for de mennesker jeg har omkring mig, der formår at sætte et mål, og som når det. Men som jeg også skrev, er det et spørgsmål om tankegang. Nu er det heldigvis således, at der findes mennesker der har lagt meget tid og mange kræfter i at finde ud af hvad det er der sker, siden nogle mennesker tilsyneladende bare gør det, og andre ikke har fået det lært. Derfor vil jeg gerne dele noget af den viden jeg har, lige præcis omkring dette felt.

Se dit mål for dig

For bedst at kunne nå et mål, skal du have et konkret mål som du helst skal kunne se for dig og som skal give dig en god følelse. Det er den følelse vi arbejder hen imod. Det kan være at du tænker at du vil løbe 10 km for så vil du have det godt og føle dig i god form! Intet mål er for stort, og intet mål er for lille. -Men hvis du skal arbejde hårdt for at nå dertil, er det efter al sandsynlighed ikke nok at arbejde for blot for at komme i god form, så vi stiller det simple spørgsmål: “Hvad vil det give dig, at komme i god form?” Ja, for nogle vil det måske betyde at de får mere energi, og mere energi kan igen betyde at de kan holde til at spille fodbold med ungerne. Det vil igen give mere nærvær med ungerne og mere nærvær vil tilføje mere kærlighed i dagligdagen og måske endda tilføje livet værdi. Og er der jo pludselig noget at kæmpe for, hvis det at løbe 10 km. vil give dit liv mere værdi!

Verden ligger for vores fødder, alt er muligt

Mærk dit mål

Når du så sidder og bruger lidt tid på at finde frem til den dybeste kerne og drivkræft: Hvad det virkelig er det vil give dig at nå dit mål, så vil tanken give dig en følelse i brystet eller i maveregionen! Du skal bruge et øjeblik på at mærke denne følelse igennem: Er det en stor eller lille følelse? Let, eller tung, varm eller kold? Og hvor, præcist, mærker du følelsen når du tænker på hvad det reelt vil give dig at komme i mål?

Det kan lyde fjollet, for det er for mange ikke noget man tidligere har tænkt over: En følelse er da ikke kold, er den? Men du kender jo godt svaret og jo mere konkret du får gjort denne følelse, og jo flere ord du får sat på den, jo mere virkelig bliver den og jo nemmere er den at hente frem når du er lige ved at glemme hvad det er du arbejder dig hen i mod.

Se, nu er der pludselig noget at arbejde for! Vi ser ingen forhindringer i denne øvelse: Alt er muligt!

Hvis det er muligt i verden, er det muligt for dig!

Hvis det er muligt for ham, er det muligt for dig, og igen:

Hvis han kan, kan du og jeg også!

Det er som oftest et spørgsmål om god planlægning, men det kommer vi til en anden gang.

Lige nu holder vi fast i den gode følelse og ser for os hvordan vi sprænger målstregen, fysisk eller mentalt og ved med os selv at alt er muligt i verden.

Kram fra Malene

Ny retning – Nye mål

Bundet

Det er interessant og spændende at mærke på egen krop hvordan et ændret fokus og en ændret indstilling fuldstændigt kan ændre ens tankemønster og dagligdag.

Efter i månedsvis.. eller rettere: Efter i årevis at have gået rundt med en fornemmelse af at være lidt mislykkedes og lidt forkert i livet og med kærligheden, i mor-rollen, mig-rollen og ikke mindst med karrieren, kom det hele til mig på ganske ganske kort tid.

Det kom da jeg holdt op med at se mig selv som et menneske med én forudbestemt fremtid. Da jeg indså, at der var en mulighed for at gøre noget andet, så jeg pludselig at der var andre og nye stier og veje at gå af, end den jeg troligt har gået ad det meste af mit liv.

Jeg begyndte med andre ord først at føle ro og få fodfæste da jeg tog chancen og ændrede retning. Jeg begyndte simpelthen at gå ned af en ny sti med en anden destination end den jeg har gået ned af, nærmest siden jeg flyttede hjemmefra. For den sti havde jo ikke bragt mig til målet, og der var intet der tydede på at den nogensinde ville gøre det, så: Jeg gjorde noget andet og holdt mit fokus på dét:

“Hvis det du gør, ikke virker, så gør noget andet”

Og når jeg synes det er svært, for rejsen er endnu ikke forbi, og jeg bliver usikker, må jeg igen og igen huske mig på at

“hvis det er muligt i verden, er det muligt for mig”

Og det virker, for det er jo sandt!

 

Vi ved begge, du og jeg, at det føles godt at spise et stykke lækkert når vi er lækkersultne: Du får tilfredsstillet dit behov. Men det er lidt som at tisse i bukserne, det luner kun kortvarigt og faktisk fryser du endnu mere bagefter. Men hvis du formår at tilfredsstille dit sind, at give det den næring eller de indput sindet er sultent efter, kan du hente den oplevelse, erfaring eller tanke frem og i princippet genbruge den igen og igen.

Jeg har altid drømt og at arbejde med mennesker. Om at hjælpe andre mennesker så de fik det bedre med dem selv, gøre en forskel for andre. I dag, i en alder af 39 år, sidder jeg på kontor og betaler regninger. Jeg føler selv at jeg er virkelig langt fra min drøm, det erkender jeg.

Ved at give mig selv det jeg mest af alt drømmer om, en startuddannelse i NLP, anerkender jeg mig selv og min drøm. Og når jeg gør det, bliver jeg glad. Og så er det overordnet set ret ligegyldigt, hvad andre måtte mene om den sag. Det ville selvfølgelig være bekvemt og dejligt hvis også min arbejdsgiver ville belønne mit initiativ på den ene eller anden måde, men på den anden side står jeg nu ikke til regnskab for nogen og jeg kan uden at blinke sige at alt jeg gør i denne sammenhæng, gør jeg for mig selv.

Når jeg møder på arbejde efter en lang hård skoleperiode med skoledage fra torsdag til søndag fra kl. 9-16:30 er jeg fyldt med nye input og kan betragte mine medmennesker med nye øjne ud fra min nye viden. Det giver mig en følelse af at komme tættere på mine medmennesker og i mange henseende tættere på min drøm.

Her kan jeg virkelig mærke at jeg fodre mit sind med brugbar næring som jeg vil have med mig, altid:

Jeg har ændret retning og

Jeg har fået nye mål

Lad os se hvor det bærer mig hen

At nyde sin alene tid – selvom man er mor

Jeg elsker min søn over alt på jorden!
I det er der ingen hemmelighed!
Jeg vil gå gennem ild og vand for ham og jeg vil gå langt langt langt for at vide at han har det godt og har ro i sindet, hvad enten det er med sin Ipad mellem hænderne eller når han putter op ad mig og nulre mit hår mens jeg læser historie, eller vi bare ser en film!

Men hver uge, som regel dagen inden han skal videre til Far, bliver stemningen.. anderledes, spændt!
Nogle gange tager jeg mig selv i at tænke at det bliver godt at være alene igen så jeg kan gøre hvad der passer mig og jeg tænker at han har det på samme måde med mig: Nu har jeg ligesom fået mor nok, for denne gang og at han savner sin far.

Om morgnen inden den store afsked (som består i at sende ham i skole som jeg jo sådan set altid gør) er det vigtigt for mig at få krammet ham ordentligt igennem.
Jeg er en enkelt gang eller to kommet på arbejde og er blevet slået helt ud af ikke at have sagt ordentligt farvel.
Tror ærlig talt slet ikke han har det samme behov, men han kan rumme mit, så længe vi kan få krammet overstået inden vi kommer ud i det offentlige og han kan blive set! Til gengæld er der “hentedage” hvor han slet ikke kan kramme og nusse mig nok, efter en uge med Far.
-Ja, man kan vænne sig til meget!

Men den skyld jeg føler, når jeg næsten glæder mig til den frihed jeg har i min barnefri uge, den accepterer jeg nok aldrig: Det er den der er min lille hemmelighed!
Og når friheden så er der, ville jeg hellere sidde i fodenden af hans seng og nulre hans små fødder, end.. end alt det der dårligt kan lade sig gøre når han er med mig!
Når “friugen” så er ved at være slut kommer jeg i tanke om alt det jeg gerne ville ha nået, (men ikke gjorde) og tager mig i at tænke at en enkelt dag mere, alene for mig selv til alt det praktiske, bare denne ene gang, da ikke ville være at fornægte!
Kan ikke lade være med at tænke på, hvilket rodløst og forvirret barn jeg selv var blevet, hvis mine forældre havde bedt mig om at flytte rundt mellem dem, som min Hjerter Knægt gør det!
Heldigvis har han på det punkt sin fars sind og tager det hele lige den del, med ophøjet ro!
Meget er givet mig her i livet som jeg skal huske at være taknemmelig for:
Listen er uoverkommelig lang!

%d bloggers like this: